Da ekspertgruppen på beskæftigelsesområdet i juli præsenterede anbefalingerne til, hvordan kommunernes jobindsats kan foregå i fremtiden, handlede overskrifterne om frisættelse og afbureaukratisering i en hidtil uset skala.

Når man kigger detaljeret på ekspertudvalgets frisættelsesforslag, er der ét, som vil udvide mængden af opgaver (se faktaboks), der indgår i kommunernes serviceramme. Sådan en ændring har potentiale til at skabe større forskydninger i kommunernes økonomi og kan ifølge aktører på beskæftigelsesområdet give kommunerne et meget stærkere incitament til at spare på indsatsen for at få flere i arbejde.

Det kan flytte betydelige ressourcer væk fra beskæftigelsesområdet, lyder det fra flere kilder til NB-Beskæftigelse.

“Kommunerne har fået en ladeport til at føre midler væk fra beskæftigelsesområdet, og over til legepladser og renovering af bygninger. Og det kommer til at ske. Og når det sker, vil den forbilledlige beskæftigelsesindsats falde til et mere jævnt niveau,” skriver en central en central aktør.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) viser forståelse for, at nogle jobchefer er bekymret ved udsigten til, at flere beskæftigelsesaktiviteter i fremtiden defineres som serviceudgifter.

"Jeg forstår godt bekymringen. Et af mine vigtigste mål med en kommende reform er at give mere kommunal selvbestemmelse og større muligheder lokalt for at tilrettelægge indsatsen," siger Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

For selvom indsatsen i en årrække har været forankret i kommunerne, har den i høj grad været styret centralt.

"Det er ikke på Christiansborg, vi er bedst til at vurdere, hvad den enkelte borger har brug for. Det er tværtimod ude lokalt. Derfor er det vigtigt for mig, at vi får lagt mere selvbestemmelse ud i kommunerne. Det vil forslaget fra ekspertgruppen bidrage til. Men det er også et af de forslag, hvor vi selvfølgelig skal lytte til bekymringerne fra vores kommunale bagland," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hvis den økonomiske styring bliver lettet, kan kommunalpolitikere og -direktører få friere rammer til at flytte rundt på midler, der i dag er øremærkede til at sikre så mange som muligt adgang til arbejdsmarkedet.

“Det kan føre til frisættelse på ‘speed’,” lyder det fra en centralt placeret kilde.

"Vi står over for gigantisk reform"

Overordnet set foreslår eksperterne, at kommunerne får fuld frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen og frihed til at vælge, hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne.

Det er i tråd med det budskab, statsminister Mette Frederiksen leverede fra talerstolen, da Socialdemokratiet i weekenden holdt årsmøde. Hun kaldte det paradoksalt, at jobcentrene koster det samme, lige meget om der er høj- eller lavkonjunkturer.

"Ligesom på alle andre områder skal vi være villige til at spørge os selv, om vi kan gøre det anderledes. Kan vi gøre det uden så mange administrative medarbejdere i kommuner, regioner og staten? Der har været et enormt vokseværk. Jeg vil insistere på at konvertere flere offentlige arbejdspladser væk fra det administrative over til det mere borgernære," lød det fra Mette Frederiksen.

Mere selvbestemmelse i indsatsen skal ifølge Ane Halsboe-Jørgensen ses over en bred kam.

"Det handler både om økonomi, proceskrav, og hvad den enkelte borger har brug for. Vi skal i det hele taget overlade mere ansvar på Christiansborg. Det drivende for mig i den kommende reform er en frihedsdagsorden lokalt for borgere, medarbejdere og kommuner," siger ministeren til NB-Beskæftigelse.

"Når det er sagt, har vi ikke taget stilling til alle forslagene fra ekspertgruppen endnu. Det er et meget omfattende stykke arbejde, ekspertgruppen er kommet med, og det er en gigantisk reform og forenkling af vores regler, vi står overfor. Derfor skal vi gøre det ambitiøst, men vi skal også gøre det ordentligt," siger Ane Halsboe-Jørgensen.