"Selvbudgetteringen ville have været en lotteriseddel for os, så vi valgte statsgarantien for at være sikre. Det har imidlertid vist sig, at den såkaldte statsgaranti også kan være en lotteriseddel."

Sådan siger borgmesteren i Dragør Kommune, Kenneth Gøtterup (K), om den regning, der venter kommunen. Kommunalbestyrelsen i Dragør valgte nemlig statsgarantien, da budget 2024 skulle lægges, og står dermed sammen med 15 andre kommuner til et tab, når efterreguleringen rammer i 2027.

Derfor har han og 15 andre borgmestre nu sendt et fælles brev til sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V), hvor de beder om lov til at skifte fra statsgarantien til selvbudgettering for 2024.

"Tilbage i 2020 var der fire selvbudgetterende kommuner, der fik lov at vælge om sidst på året. De havde valgt lotterisedlen, men fik lov at skifte tilbage til statsgarantien, fordi covid-19 havde haft store konsekvenser for økonomien, og de fire kommuner nu stod over for et tab. Vi vil også have muligheden for at vælge om," siger Kenneth Gøtterup.

En anden medunderskriver er borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen (S). Ligesom sin kollega fra Dragør så han ingen væsentlig grund til at vælge selvbudgetteringen, da budgettet for 2024 skulle lægges:

"Vi fravalgte selvbudgettering, da vores prognoser på det tidspunkt ikke viste noget voldsomt stort tab. Hvad vi ville vinde ét sted, ville vi nok tabe et andet. Derfor ville vi ikke risikere et større tab," forklarer han.

Ifølge Michael Stegger Jensen forudså man på Djursland et mindre tab i forbindelse med statsgarantien, men det tab voksede eksplosivt, da forventningerne til dansk økonomi gjorde det samme.

"De opjusteringer, der kom af økonomien senere hen, har været så voldsomme, at regningen for os ender på 79 mio. kr. Det er jo vanskeligt at lægge et budget, når der pludselig kommer så store justeringer. Vi ved godt, at alle 79 millioner ikke kommer tilbage, men hvis vi får lov at vælge om, kan vi måske få 30-40 millioner hjem igen," uddyber Michael Stegger Jensen.

Tabet voksede lynhurtigt

Grunden til, at de 16 kommuner står med en ekstraregning i 2027 er, at balancetilskuddet det år vil blive sat ned tilsvarende gevinsten fra de selvbudgetterende kommuner. På den måde overskrides den samlede finansiering af kommunerne ikke. Ofte er det et tab, som langt de fleste kommuner skal dele. Men lige præcis i 2024 valgte 82 kommuner at selvbudgettere, og derfor er det kun de resterende 16 kommuner, der står med hele tabet.

Ifølge den seneste prognose står de selvbudgetterende kommuner til at høste en gevinst på 14 milliarder kroner. De 16 kommuner på statsgaranti skal ud fra indbyggertallet "kun" dække deres forholdsmæssige andel, hvilket løber op i 860 mio. kr.

Borgmesteren i Dragør mener, at de store udsving underminerer selve formålet med statsgarantien.

"Det er problematisk, at vi nu har to systemer (statsgarantien og selvbudgettering, red.) over for hinanden, hvor der kan komme så store efterreguleringer," siger Kenneth Gøtterup og uddyber:

"Statsgarantien er opfundet for at skabe ro om den kommunale økonomi. Selvbudgettering har været der til de få kommuner, der vidste, de ville få en vækst ud over det forudsete. Vi er jo duksene, der har valgt statsgarantien. Vi har valgt den vej, der skulle give stabilitet, men ender med at skulle betale regningen for de andres gevinst. Så er systemet jo brudt sammen."

Systemet skal genbesøges

Udover at give mulighed for at vælge om er de to borgmestrene enige om, at der skal en mere langsigtet løsning på bordet:

"Vi skal se på hele udligningssystemet. Det her er bare endnu en ting i systemet, der ikke virker. Oveni har vi selskabsskatten, der også er skævvridende. Det hele bliver mere og mere skævt. Det er svært at lægge et budget, når vi pludselig står og mangler så mange penge. Lige nu afventer vi ministerens svar, men ellers må vi have KL til at løfte denne dagsorden" siger Michael Stegger Jensen.

Den holdning deler borgmesteren i Dragør:

"Jeg har en klar forventning om, at KL's bestyrelse går ind i denne sag. For det første må vi have set på den situation, vi 16 kommuner står i nu. Ligesom i førstehjælp må vi standse ulykken. Derefter er vi nødt til at se på systemet i sin helhed og se, om vi gør det på den rigtige måde. Vi skal have svar på, om dette var et enkelttilfælde, eller om der er noget strukturelt galt med den måde, vi gør tingene på nu" siger Kenneth Gøtterup.

Det vil kræve en lovændring at overgå til selvbudgettering, og de ramte kommuner håber, at Sophie Løhde vil reagere hurtigt.

"Vi beder derfor om, at Indenrigsministeren på baggrund af denne ansøgning igangsætter det lovforberedende arbejde, således at lovændringen kan få virkning i indeværende år," skriver de 16 borgmestre afslutningsvist i brevet.

Får de 16 kommuner muligheden for at ændre beslutningen, kan det betyde begyndelsen på enden for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Ifølge NB-Økonomis oplysninger er regeringen begyndt at overveje, om systemet med både statsgaranti og selvbudgettering også er holdbart i fremtiden.

Du kan læse hele brevet fra de 16 borgmestre her:

Nedenfor kan man se, hvor meget hver af de 16 kommuner står til at miste i 2027. Vær opmærksom på, at den første kolonne om reduktion i bloktilskuddet er i 1.000 kr. og ikke i mio. kr.

Bilag 1 til brevet. Vær opmærksom på, at tallene i kolonnen med reduktion af bloktilskud er i 1.000 kr. og ikke i mio. kr., som der står i bilaget.