- Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Nyt parti på stemmesedlen i Slagelse

Udgivet: 06/09/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Hun er 18 år og udpeget som politisk ordfører med sine tidligere lærere fra folkeskolen som medstiftere.

Det er Moderaterne, der nu får en lokal partiforening i Slagelse Kommune, og de satser på det kommende kommunalvalg. Det skriver TV2 Øst.

Det er Frida Quist, der står i spidsen for det forehavende.

"Både John og Dennis kender jeg fra da jeg gik i folkeskole, hvor de begge var mine lærere. Vi kommer alle tre fra Skælskør, men vi bliver et parti for hele kommunen," lover Frida Qvist, der tidligere har været medlem af Radikale Venstre.

De to øvrige medstiftere og skolelærere er John Larsen og Dennis Holm.

Lokalafdelingen af Moderaterne har 43 medlemmer, og nu gælder det for partiforeningen om at få bredt budskaberne ud. 

"Vi skal til at holde en række møder, hvor der forhåbentlig dukker flere med interesse for det midtersøgende og kommunalpolitik op. Vi skal finde ud af, hvilke mærkesager de enkelte medlemmer vil arbejde for, og så skal vi kæmpe for at blive valgt ind i byrådet til det næste kommunalvalg, siger Frida Qvist til TV2 Øst.

Sidst opdateret: 06/09/2024 - 09:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]