Finansminister Nicolai Wammen er gået i dialog med kommunerne om den udfordring, som justeringer i det særlige balancetilskud har givet en række kommuner - især blandt de fattigste kommuner. Selvom ministeren afviser, at han oversolgte økonomiaftalen, da han i juni sagde, at den betød et markant løft i velfærden, så siger han også, at aftalen ikke løser alle problemer.

"Men vi er ikke på nogen måde der, hvor vi siger, at så er den sag lige klaret, men det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Og så er det rigtigt, at der er nogle tekniske diskussioner, som pågår, også kommunerne imellem. Dem er vi i dialog med kommunerne omkring, og det håber jeg, at vi kan finde nogle fornuftige løsninger på," sagde finansminister Nicolai Wammen (S) til NB-Økonomi til Socialdemokratiets sommergruppemøde i Vejle onsdag eftermiddag.

Der var ikke mulighed for at få Nicolai Wammen til at uddybe, hvad dialogen går ud på. Det kan principielt være alt fra den allerede udmeldte mulighed for at søge den såkaldte særtilskudspulje på 800 mio. kroner til en form for lån eller kompensation til de hårdest ramte kommuner. Men det er interessant, at finansministeren er gået ind i sagen.

Wammens udtalelser faldt, få timer efter fire fynske S-borgmestre i et debatindlæg bragt på Fyens.dk kritiserede forløbet om omkring økonomiaftalen og opfordrede regeringen og KL til at genoptage forhandlingerne. Kasper Ejsing Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune, mener, at regeringen i lyset af finansieringsudfordringerne bør indføre en kompensationsordning for de hårdest ramte kommuner.

“Socialdemokratiets top skal vise, hvorfor de er gået ind i politik. De har sagt, at det er for at forbedre velfærden. Nu virker det som om, at det er kommet bag på dem, at en lang række kommuner i stedet skal gennemføre store besparelser på grund af de tekniske korrektioner af balancetilskuddet. Så må de kompensere de kommuner, som har lidt store tab. Alternativet er, at forskellen i serviceniveauet mellem rige og fattige kommuner bliver endnu større, og det er en forskel, som vil blive forstærket kommende år, fordi de rige kommuner får en større del af servicerammen," siger Kasper Ejsing Olesen til NB-Økonomi.

Han retter samtidig en hård kritik mod både KL’s og regeringens forhandlere.

“Jeg kan ikke forstå, hvordan KL og Finansministeriet kan sidde med alle deres regnedrenge og -piger - som vel er nogle af de skarpeste i landet - uden at nogen har rejst det simple spørgsmål, hvordan økonomiaftalen vil påvirke de forskellige grupper af kommuner. Hvis de ikke har rejst det spørgsmål, så er de simpelthen ikke dygtige nok,” siger Kerteminde-borgmesteren.

Kaldt i samråd af venstrefløjen

Også på Christiansborg møder regeringen kritik af informationen om økonomiaftalen. SF og Enhedslisten vil kalde finansministeren i samråd om sagen.

"Regeringen har lavet falsk markedsføring og prøvet at sælge denne her økonomiaftale, som om de ville give et kæmpe løft til kommunerne," siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Finansministeren Nicolai Wammen (S) er uenig i SF'erens udlægning. Dog medgiver han, at regeringen ikke er i mål med sine velfærdsambitioner:

"Da vi præsenterede aftalerne med regionerne og kommunerne før sommerferien, så sagde vi, at det er det største løft i 15 år i forhold til kommunerne. Vi sagde samtidig også - og det gjorde jeg en hel del ud af - at det her ikke løser alle problemerne ude i kommunerne, punkt ét.

Punkt to, at det er en aftale for alle 98 kommuner under et, og derfor vil der være kommuner, der også med den aftale, vi her har lavet, står i en svær situation. Så jeg mener ikke, at det har været falsk markedsføring," siger finansminister Nicolai Wammen efter onsdagens sommergruppemøde.

Det siger Nicolai Wammen på baggrund af, at det er kommet frem, at økonomiaftalen med den ene hånd har løftet servicerammen på 3,2 mia. kr., men med den anden reducerer finansieringen, så mange kommuner slet ikke har råd til at leve op til servicerammen. Men finansministerens pointe er altså, at løftet gælder for kommunerne under et, og at regeringen allerede har italesat, at ikke alle problemer er løst.

Nicolai Wammen peger samtidig på, at hans modpart i økonomiforhandlingerne også har anerkendt, at aftalen er udtryk for et nybrud.

"Til gengæld glæder jeg mig også over, at kommunernes repræsentanter sagde, at den aftale vi lavede med dem, det var et nybrud. Det er et nybrud, der kommer langt flere penge ud til kommunerne under et, end vi tidligere har set. Og det er jo et udtryk for, at vi som regering prioriterer at få sendt penge ud til velfærd, den nære velfærd, vores daginstitutioner, vores ældrepleje og vores folkeskole, for nu at tage nogle af de vigtigste."