Fra cykelpuljen er der sat penge af til fem cykelstiprojekter, der skal fremme cykelpendling og forbedre supercykelstierne. Kommunerne får støtte til 64 projekter.

Fra cykelpuljen er der sat penge af til fem cykelstiprojekter, der skal fremme cykelpendling og forbedre supercykelstierne. Kommunerne får støtte til 64 projekter. - Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Millioner fordeles til kommunale cykelstier i hele landet

Transportministeriet har offentliggjort liste over 64 kommunale cykelstiprojekter, hvor knap 226 millioner kroner fra cykelpuljen fordeles. Der er også penge på vej til flere statslige cykelstiprojekter. Se projekterne her.

Udgivet: 26/06/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I 2024 afsættes 334 millioner kroner til i alt 69 statslige og kommunale cykelstiprojekter. Det skriver Transportministeriet i to pressemeddelelser.

226 millioner er øremærkede til kommunerne, og de går til 64 kommunale cykelstiprojekter - heraf 28 skolevejsprojekter. Landets kommuner har haft mulighed for at søge om støtte til deres projekter. Kommunerne kan få 40 procent af omkostningerne for et cykelprojekt i støtte fra puljen. Hvis en cykelsti går på tværs af to kommuner, kan de få op til 50 procent i tilskud.

Resten af pengene har kommunerne selv afsat til projekterne, oplyser Transportministeriet.

Der er også afsat penge til fem statslige cykelstiprojekter - det er de sidste 108,6 millioner kroner. Projekterne skal forbedre mulighederne for cykelpendling og styrke 'supercykelstierne', der er anlagt for at øge cyklisternes komfort i trafikken.

De statslige cykelstier kommer til at ligge mellem Tørring og Sandvad i Hedensted Kommune, mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen i Næstved samt i den vestlige og østlige del af Auning i Norddjurs Kommune.

Desuden går den statslige bevillig til anlægsarbejde ved rundkørslen Sydhavnsvej i Kalundborg og i krydsningshellet sydøst for Vorbasse. Et krydsningshelle er en forhøjning i et trafikeret kryds, som giver fodgængere mulighed for at krydse vejen.

Uddelingen af pengene fra den kommunale cykelpulje er først endelig, når Finansudvalget har givet bevilling til det. Det sker på den anden side af sommerferien, oplyser Transportministeriet.

Se listen over de kommunale cykelstiprojekter på ministeriets hjemmesiden her.

Forskellen på statslige og kommunale cykelstier er ansvarsforholdet. Det er staten, der har ansvaret for de statslige cykelstier, og det er kommunen, der har ansvaret for de kommunale.

Statslige veje er motorveje, motortrafikveje og flere landeveje, mens kommunale veje er mindre landeveje og andre typer veje.

Karsten Lauritzen, der er direktør for Dansk Industri Transport, fortæller i en skriftlig kommentar, at man bør gøre mere for at øge cyklismen i Danmark.

"Det er dejligt, at man nu udvider nettet af cykelstier, men cyklismen falder desværre stadig på trods af politiske ønsker om det modsatte. Derfor bør de fremtidige investeringer i cykelstier, som allerede er aftalt i Infrastrukturplan 2035, fremrykkes som led i den nye cykelstrategi," siger han.

Fik du læst?

Millioner af kroner på vej til cykelprojekter

Små kommuner med færre end 25.000 indbyggere har kunnet fået hjælp af Vejdirektoratet til udformningen af projektbeskrivelser. Syv kommuner har gjort brug af muligheden og støttes med i alt 1,3 mio. kr.: Fanø, Glostrup, Ishøj, Kerteminde, Lemvig, Odder og Samsø.

jornns/ritzau/

Sidst opdateret: 26/06/2024 - 10:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]