European Energys solcellepark ved landsbyen Hjolderup i Aabenraa Kommune er blandt landets største. Den sønderjyske kommune har udvist interesse for at lægge jord til flere energiparker.

European Energys solcellepark ved landsbyen Hjolderup i Aabenraa Kommune er blandt landets største. Den sønderjyske kommune har udvist interesse for at lægge jord til flere energiparker. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter positive tilbagemeldinger fra kommuner: Her er 17 bud på energiparker

Ud af 32 potentielle energiparker har der været kommunal opbakning til at arbejde videre med syv. Dertil kommer ti nye arealer i Jylland og på Sjælland.

Udgivet: 26/06/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Regeringen har sat navn på de områder og kommuner, der har udvist interesse for at lægge jord til energiparker.

I oktober udpegede regeringen 32 bud på energiparker, efter kommuner eller virksomheder havde foreslået områder til omfattende energiprojekter. I nogle kommuner skabte udpegningen stor ballade, da der mange steder ikke havde været nogen forudgående offentlig debat.

Fik du læst?

Foreslåede energiparker ligger i bestemte landsdele: KL vil have hele landet med

De 32 arealer er nu reduceret til syv - fordelt på fem jyske kommuner. Her har der i første omgang været kommunal tilslutning til at skabe energiparker, skriver By-, Land- og Kirkeministeriet. Næste skridt for det statslige embedsværk er at lave udkast til bekendtgørelser for de syv konkrete områder.

De syv arealer fra første screening suppleres af ti nye arealer, der blev meldt ind til ministeriet i december 2023. Ifølge ministeriet er der indtil videre modtaget "positiv tilbagemelding fra kommunerne" for ti af de i alt 83 forslag til energiparker fra anden runde. De ti parker fordeler sig på otte kommuner - to på Sjælland og seks i Jylland.

Det er værd at bemærke, at Aabenraa Kommune tegner sig for fire ud af de 17 potentielle energiparker på listen.

Fakta

17 bud på arealer til energiparker

De syv tilbageværende arealer fra første udpegning

  • Uur Hedebrug i Ikast-Brande Kommune

  • Ulkær Mose i Ikast-Brande Kommune

  • Farris i Kolding Kommune

  • Eggebæk (Padborg Klimapark) i Aabenraa Kommune

  • Areal ved Båløvej i Aabenraa Kommune

  • Hjølund Øst i Silkeborg Kommune

  • Hjølund Vest i Silkeborg Kommune

Ti arealer fra december-indmeldinger

  • Vognserup Gods i Holbæk Kommune

  • Idomlund i Holstebro Kommune

  • Lellinge frihed og Vallø Storskov i Køge Kommune

  • Nørre Nebel i Varde Kommune

  • Areal ved Svejlund i Aabenraa Kommune

  • Areal ved Perbøl i Aabenraa Kommune

  • Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune

  • Nørrekær Enge i Vesthimmerlands Kommune

  • Svoldrup Kær i Vesthimmerlands Kommune

  • Areal ved Tjele i Viborg Kommune

Dialogen med kommunerne har blandt andet fokuseret på muligheden for indpasse af power-to-X-anlæg og andre erhvervsarealer i energiparkerne.

Den nye lov om statsligt udpegede energiparker træder i kraft på mandag, 1. juli. Loven indeholder en række lempelser fra planlovgivningen og giver gunstige vilkår for at samle vindmøller, solceller, brintproduktion og andre anlæg og virksomheder på et koncentreret areal.

Planen er at udpege de første energiparker i slutningen af 2024. Der åbnes for indmelding af nye arealforslag til potentielle energiparker i efteråret 2024 og igen i 2025.

Fik du læst?

Skal staten eller kommunerne have hånden på roret, når energiparkerne skal opføres?

Sidst opdateret: 26/06/2024 - 09:52

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]