Det kan både være dyrere og med begrænset effekt, når kommunerne indfører deres egne klimamål.

Sådan lyder det i Det Økonomiske Råds forårsrapport.

I rapporten er det lavere fartgrænser, der bliver brugt som et konkret eksempel på et kommunalt initiativ, der kan gøre den grønne omstilling dyrere. Fartgrænserne blev også nævnt i rådets Økonomi og Miljørapport fra 2023. Her blev det beskrevet, at det er ti gange så dyrt at sænke fartgrænsen fra 130 til 100 kilometer i timen, som det er at indføre en ensartet drivhusafgift.

Til NB-Kommune forklarer vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen, at det er med til at fordyre klimaindsatsen, når kommunerne ikke kan tage, hvad han kalder det 'bedste instrument' i brug: En CO2-afgift.

"De (kommunerne, red.) er nødt til at gøre noget med trafik eller varmeplanlægning eller sådan nogle ting, og det er i forskellige varianter bare dyrere end en CO2-afgift, fordi det er den billigste måde at gøre det på," siger han til NB-Kommune.

Grønne foregangskommuner risikerer at tage læsset

Lars Gårn Hansen fremhæver Aarhus som en kommune, der er lykkedes med at lave et klimatiltag, der er nogenlunde omkostningseffektivt. Her har man indført en intern CO2 afgift, og det er en målrettet måde at gå til opgaven på kommunalt, hvis man vil have mere ambitiøse klimamål end regeringen.

"Det er en måde, hvorpå man kan prøve at gøre det så omkostningseffektivt, som man er i stand til som kommune inden for ens driftsområde," siger han og tilføjer, at det stadigvæk er dyrt, fordi der er flere tiltag udenfor, som ikke handler om drift, og som man ikke kan gøre noget "fornuftigt" ved.

"Pointen er jo, at det er politik. Man kan godt som kommunalbestyrelse mene, at man skal have større ambitioner, end man har nationalt. Det, vi så peger på, er, at det er vigtigt, at man er på det rene med - både for sig selv og borgerne - at de initiativer, som man tager, med stor sandsynlighed ikke får en reel klimaeffekt," siger Lars Gårn Hansen til NB-Kommune.

Ifølge vismanden kan den umiddelbare effekt være, at det bliver nemmere at nå de nationale mål - og så vil der være stor sandsynlighed for, at andre kommuner og sektorer slipper billigere. Det vil nemlig være knap så nødvendigt at stramme den nationale klimapolitik, når nogle kommuner har gjort noget ekstra for den grønne omstilling.

At en samlet klimagevinst risikerer at udeblive, beskriver vismændene med et økonomisk udtryk som "fuld lækage". Det betyder dog ikke, at kommunale grønne ambitioner ikke kan få en samlet positiv virkning på klimaindsatsen:

"Det er selvfølgelig vigtigt at have med, at vi bestemt ikke kan afvise, at det, at en kommune går foran, kan inspirere eller ligge et pres på regeringen, så den ender med at blive mere ambitiøs. Den effekt kan man sagtens forestille sig," siger Lars Gårn Hansen.