Der er afmålt jubel hos flere borgmestre oven på økonomiaftalen mellem regeringen og KL i fredags, der sender 3,2 mia. kr. ud i kommunekasserne i 2025. Aftalen blev præsenteret som det "største løft" i 15 år med penge, der skal investeres i den borgernære velfærd i kommunerne, lød det fra KL's formand, Martin Damm (V), og finansminister Nicolai Wammen (S).

Det skriver NB-Kommune.

På pressemødet lød det blandt andet fra Martin Damm:

"Vi kan ikke fikse alt i alle kommuner. Men der er sket en ændring, og nu kører vi ned ad den vej, der hedder velfærd."

Men umiddelbart skal hverken byråd eller borgere ikke regne med, at velfærden pustes op fra næste år. Det viser en sondering af reaktioner fra borgmestrene henover weekenden.

Ifølge borgmester Carsten Rasmussen (S), borgmester i Næstved Kommune, så betyder det ekstra penge til kommunerne, at Næstved vil få omkring 50 millioner kroner til at investere i velfærd.

"Vi får de her penge til at sikre fremtiden, men det er ikke sådan, at vi kommer til at rulle de besparelser, vi har lavet, tilbage. Selvom vi får mange penge, så har vi jo også nogle stigende udgifter blandt andet på børn og unge og det specialiserede voksenhandikapområde," siger Carsten Rasmussen til DR.

I Herning Kommune er borgmester Dorte West (V) bekymret for, at aftalen bliver 'talt op', så borgerne kommer til at forvente markante forbedringer:

"Fra Christiansborg bliver der talt om et markant løft af velfærd. Nu synes jeg, man skal være opmærksom på den retorik, man bruger. Det handler om, at vi i høj grad kæmper for at bevare det serviceniveau, vi har ude i kommunerne," siger Dorte West til DR.

Kommer ikke til at flyde i mælk og honning

I nordvestjyske Brønderslev Kommune er en foreløbig vurdering fra borgmester Mikael Klitgaard (V), at Brønderslev Kommune får tilført 22 millioner på budgettet for 2025. Men også han skruer ned for de forventninger, borgerne måske vil få af de store beløb:

"Det er jo ikke sådan, at vi kommer til at flyde i mælk og honning. Det skal borgerne ikke forvente, og det skal byrådspolitikerne heller ikke forvente. Det er vigtigt at holde benene på jorden og så sige, at det her jo er et lille skridt i den rigtige retning," siger han til TV2 Nord.

Ifølge Frank Schmidt-Hansen (K), borgmester i Vejen Kommune, er den øgede serviceramme på 3,2 millarder kroner et løft, men det vil først og fremmest lukke huller i pengekassen.

"Min første reaktion er, at det var det bedst mulige og opnåelige resultat. Jeg havde gerne set lidt flere penge, fordi det her løser ikke alle kommuners samtlige problemer. Vi skal nok klare os i Vejen Kommune. Det er et markant løft, men det kommer fra et lavt niveau, da vi har haft et efterslæb i mange år," siger Frank Schmidt-Hansen til TV Syd.

Langeland og København ser frem til forbedringer

I Langeland Kommune er borgmester Tonni Hansen (SF) yderst tilfreds med en aftale, som han selv som medlem af KL's bestyrelse har stemt ja til.

"Jeg er meget glad. Det giver os nogle flere penge at arbejde med," siger borgmesteren til Fyns Amts Avis.

Derudover bliver puljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjet med 50 millioner, så den i alt udgør i alt 800 millioner kroner næste år, og det er væsentligt for Langland Kommune. Sidste år modtog Langeland sammenlagt 65 millioner kroner fra den pulje.

Og så bliver der med økonomiaftalen oprettet en ny lånepulje på 200 millioner kroner til særligt vanskeligt stillede kommuner, der kan søge om hjælp til nødvendige anlægsinvesteringer i eksempelvis skoler, plejehjem og daginstitutioner. En pulje, der glæder Tonni Hansen.

"Det er en pulje, som Langeland Kommune vil kunne byde ind på, lyder det fra borgmesteren, der dog understreger, at alle udfordringer i ø-kommunen ikke løses med den nye aftale:

"Og slet ikke i Langeland Kommune. Men det er et skridt i den rigtige retning, så jeg er meget glad."

Overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen (S) er mere begejstret over aftalen om flere penge. Pengene skal bruges på social- og børneområdet:

"I Københavns Kommune står vi overfor i de kommende år at skulle investere rigtig meget i socialområdet, fordi der bliver flere og flere, der har behov for hjælp," siger hun til TV2 Kosmopol.

Overborgmesteren peger desuden på folkeskolen og ældreplejen, som konkrete steder, man vil kunne mærke et løft.