Rammerne for regeringens igangværende økonomiforhandlinger med kommuner og regioner blev væsentligt ændret, da regeringen her til formiddag præsenterede de nyeste prognoser for dansk økonomi i 2024 og de kommende år.

Alle tal peger på, at der er plads til en større udvidelse af de økonomiske rammer for kommuner og regioner end det, som hidtil har været udgangspunktet for økonomiforhandlingerne.

Selvom økonomiminister Stephanie Lose (V) ikke ville kommentere på de igangværende økonomiforhandlinger, så sagde hun følgende:

"Vi letter foden fra bremsen, men vi er ikke der, at vi kan komme til at trykke hårdt på speederen og bare buldre derudad. Det er en balance, vi skal ramme i den situation, vi er i."

Samtidig understregede ministeren, at regeringen vil prioritere det ekstra råderum til forsvar, velfærd og grøn trepart.

Dagens økonomiske prognose opjusterer den strukturelle beskæftigelse med 28.000 personer, og det skulle ifølge almindelige regneregler normalt give et øget råderum på godt syv milliarder kroner. Men der indgår også en række andre forhold, som Finansministeriet netop nu sidder og regner på. Finansministeren har lovet at offentliggøre resultatet inden afslutningen på økonomiforhandlingerne med kommuner og regioner, og det vil ifølge den aktuelle tidsplan sige udgangen af maj.

"Hvad præcis prioriteringen måtte blive af det råderum, det vil vi vende tilbage til, når vi måtte vide, at det er der, og hvor stort det måtte være," sagde ministeren.

Hun oplyste samtidig, at regeringen vil foretage den prioritering, når det præcise tal kommer fra Finansministeriet.

Alle forhold peger på større økonomiske rammer for kommuner og regioner

Ud over ministerens udtalelser peger alle relevante prognosetal i Økonomisk Redegørelse på, at der er plads til at øge de økonomiske rammer for kommuner og regioner.

• Inflationen i 2024 falder fra 2,8 procent i prognosen fra december 2023 til 2,1 procent i den nye prognose.
• Presset på arbejdsmarkedet er aftaget. Beskæftigelsesgabet – dvs. hvor meget den faktiske beskæftigelse ligger over det beregnede strukturelle niveau – skønnes at aftage fra 2,2 procent i år til 1,4 procent i 2025. Dette er delvist begrundet i, at den strukturelle beskæftigelse stiger.