I årene omkring 2010 var København en tilflyttermagnet. En stigende andel af unge søgte ind på universiteterne, og flere nybagte børnefamilier end tidligere valgte at blive boende centralt i byerne. Men udviklingen vendte midt i årtiet, og de seneste år har København og Frederiksberg kommuner haft en negativ flyttebalance i forhold til resten af landets kommuner i størrelsesordenen 5.000-7.000 personer om året.

Hvor i landet nyder man så godt af, at flyttebevægelserne internt mellem kommunerne er vendt i hovedstadsområdet? På kortet herunder kan man se, hvordan kommunernes andel af fraflyttere fra København og Frederiksberg kommuner har udviklet sig fra 2018 til 2023.

Størst er tilvæksten i Høje-Taastrup Kommune, der sidste år modtog godt 1.500 tilflyttere fra København og Frederiksberg - for seks år siden ankom der 1.040.

Den samlede andel af fraflyttere, som rykker til Høje-Taastrup, er steget fra 2,3 til 3,2 procent. Også Brøndby, Ballerup, Tårnby og Roskilde kommuner tegner sig for relativt store stigninger.

I eksempelvis Brøndby og Høje-Taastrup er der de seneste år bygget mange nye boliger. Kvadratmeterprisen for et hus i Høje-Taastrup er cirka halvt så stor som i København, viser tal fra Boligsiden, oplyser Berlingske.

"Når vi har set store prisstigninger i nogle områder, søger man ud til, hvad jeg kalder de attraktive oplandskommuner. Det kan være områder, som egentlig ligger relativt tæt på arbejdspladser og større byer, men af en eller anden grund har været i negativ udvikling," sagde Jens Nyholm, cheføkonom i Spar Nord, tidligere på måneden til Berlingske.

Omvendt valgte en mindre andel af fraflytterne fra hovedstadens centrum sidste år at flytte til eksempelvis Allerød, Gladsaxe og Solrød kommuner. Færre drog også til Aarhus, der ligesom flere af kommunerne nærmest er kendetegnet ved høje boligpriser.

Langt størstedelen af fraflytterne forbliver på Sjælland, men der er også kommuner længere væk, der tager imod mange mennesker fra hovedstaden. Flest til de tre største byer, men også andre kommuner er trækplastre. Sidste år ankom der over 500 tilflyttere til Svendborg fra de to hovedstadskommuner, og også Bornholm og Vejle tiltrak flere end 300.

Trods nettofraflytning vokser folketallet i Københavns Kommune stadigvæk. Det skyldes især tilflytning fra udlandet og i mindre grad, at antallet af nyfødte overstiger antallet af dødsfald.

Så koncentrationen af befolkningen i storbyerne fortsætter, men væksten er aftagende i København, Odense og Aalborg, når de seneste fire år sammenlignes med 2010’erne.

At storbyerne har negativ nettotilflytning, er dog ikke så underligt. Mange unge flytter ind til byerne, når de er 18-25 år. De ankommer som individ eller par, og når nogle af dem flytter igen en halv snes år senere, har de børn med. Det resulterer i et statistisk minus, men fører i sig selv ikke til faldende folketal i byerne.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at børnefamilierne flytter i stigende grad ud af hovedstadens centrale kommuner. Det kan ses på andelen af alle landets børn, der bor i København: For de 0-4-årige er Københavns andel siden 2019 faldet fra 13,1 til 12,3 procent. Tilbagegangen i børnetallet, der ikke blev fanget i prognoserne, har været så stor, at Københavns Kommune forbereder lukninger af flere daginstitutioner.