Regningen for Nordic Waste kan blive så høj, at den vil sende Randers Kommune under administration.

Sådan lød det fra kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, da han sammen med borgmester Torben Hansen (S) tonede frem på et pressemøde for at give status på Nordic Waste-sagen.

På pressemødet kom det frem, at Randers Kommune har brugt 254 millioner kroner på jordskredet indtil videre, og at man forventer at den samlede regning for Nordic Waste-indsatsen ender et sted mellem 486,2 og 663,4 millioner kroner.

"Prognosen viser, at kommunens kassebeholdning forventes alt andet lige at blive opbrugt et sted mellem medio 2026 og starten af 2028," siger Jesper Kaas Schmidt på pressemødet.

Kommunaldirektøren havde tager grafer med, der gav et indblik i, hvordan udgifterne kan ende med et sende kommunen i minus. Hovedscenariet er, at kommunen kommer til at mangle mellem 274 og 469 millioner kroner i budgettet, med et underskud på 370 millioner kroner som det mest realistiske bud.

"Det er alle kommunaldirektørers skræk. Jeg har været kommunaldirektør i tyve år og aldrig ønsket at kunne vise en sådan planche," siger han.

Miljøskadeloven skal laves om

Står det til Torben Hansen, så skal kommunerne i fremtiden beskyttes bedre mod at ende i en situation som Randers, hvor en virksomhed efterlader en milliondyr regning. Derfor vil han have miljølovgivningen lavet om.

"Det her kan ramme alle landets kommuner, og jeg tror ikke, at den miljølovgivning, vi har i dag, er tænkt til hændelser af den her størrelse," siger Torben Hansen, og fortæller at man vil tage emnet op gennem både kommunens selv og Kommunernes Landsforening.

Torsdag morgen har KL taget bolden op. I en pressemeddelse opfordrer foreningen til, at man får lukket det hul i lovgivningen, der har gjort det muligt for Randers at ende med en trecifret millionregning.

”Der har åbenbaret sig et kæmpe hul i miljøskadeloven, som ingen tidligere har været opmærksomme på. Det hul gør, at kommunerne risikerer at komme til at stå med hele den økonomiske risiko. Det vil unægtelig få den konsekvens, at man som kommune tænker sig om to gange, før man siger ja til at placere sådan en virksomhed inden for kommunegrænsen,” siger formand for KL's Klima- og Miljøudvalg Birgit S. Hansen i pressemeddelsen og fortsætter: 

”Vi taler jo om regninger på trecifrede millionbeløb. Det vil påvirke den enkelte kommunens økonomi enormt hårdt og betyde, at der er velfærd, man ikke vil kunne levere til borgerne. Den risiko vil man nok nødigt løbe.”