En overflod af byggesager får medarbejdere til at arbejde flere lørdage frem til sommerferien.

En overflod af byggesager får medarbejdere til at arbejde flere lørdage frem til sommerferien. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Byggechef vil sagsophobning til livs: Beder ansatte arbejde lørdage

Den nye chef for Plan og Byg i Gentofte Kommune har bedt kommunalbestyrelsen om flere ressourcer, så man kan få bugt med en ophobning i byggesager.

Udgivet: 24/04/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Ansøgninger om byggesager har hobet sig op i mange kommuner gennem de seneste år.

Det gør sig også gældende i Gentofte Kommune, der har haft 1400 nyoprettede om året i gennemsnit de seneste tre år. Det har givet forlængede sagsbehandlingstider i kommunen, som chef for Plan og Byg Nina Holst nu vil til livs. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Nina Holst tiltrådte stillingen som chef i Gentofte tilbage i februar, og hun har brugt den første tid i chefstolen på at danne sig et overblik over de ophobede byggesager. Byggesagerne er lige nu fordelt på 13 fultidsansatte, der årligt har 108 sager hver - et tal hun mener bør ligge på 100.

Derfor har hun bedt kommunalbestyrelsen om flere ressourcer, så hun kan oprette to nye fuldtidsstillinger. Hun fortæller til Sjællandske Nyheder, at de ekstra ressourcer vil gøre det muligt for hende, at få nedbragt antallet af ophobede sager indenfor to år.

"Nye regler, større kompleksitet og byggeglade borgere i kommunen gør, at der er brug for flere ressourcer, hvis vi skal have sagspuklen ned," siger hun til mediet.

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Nina Holst anmodning, når de mødes 29. april.

Overarbejde og AI-løsninger skal hjælpe

Det er ikke kun en ekstra pose penge, der skal være med til at få bugt med byggesags-problematikken. Medarbejderne i Nina Holst afdeling har indvilliget i, at lægge ti timers ekstra arbejde om ugen frem mod sommerferien, selvom det betyder, at de også skal arbejde tre lørdage.

"Her vil være et særligt fokus på nybyggeri og mangelbreve til byggeansøgere, så borgerne kan komme videre i den virkelige verden," siger Nina Holst til Sjællandske Medier.

Afdelingen arbejder også på at få lavet et AI-system, der fremadrettet kan tage sig af en del af de skriftlige borgerhenvendelser, som to medarbejdere lige nu sidder med. Man regner med at det nye system er klar i år.

Sidst opdateret: 25/04/2024 - 10:16

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]