Det var solskin, og termometeret viste 3 plusgrader, da økonomiudvalget i Kerteminde Kommune mødtes til økonomiudvalgsmøde 18. januar 2023. 

Økonomisk så tingene dog helt anderledes dystre ud, fremgik det af dagsordenen til mødet. Sagsfremstillingen slog fast, at kommunen havde “betydelige budgetmæssige udfordringer”, der var forårsaget af corona, inflation og demografi. Faktorer, der allerede gjorde ondt i 2022 og forårsagede et merforbrug på service på 58 millioner kroner.

Nu måtte der gøres noget, mente den nytiltrådte kommunaldirektør Inger Marie Vynne, der sammen med resten af direktionen anbefalede “at træde på bremsen nu i hele organisationen”.    

“Tempoet betød meget. Det handlede om at få flest mulige dage i 2023, hvor vi brugte færre penge. Kunne vi få 350 dage med et mindre forbrug, ville det få stor betydning for, hvordan året endte. Vi havde ikke tid til lange processer, der kunne tage måneder,” fortæller Inger Marie Vynne til NB-Økonomi.

Sammen med borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) fortæller hun nu om, hvordan det lykkedes at få kommunen på ret køl igen. 

Det var, erkender Inger Marie Vynne i dag, en ret topstyret proces i begyndelsen. Men hurtigt blev det noget, alle samarbejdede om. 

"Der var da stemmer i byrådet, der mente, at det hele var min skyld. Når det så var sagt, samlede alle handsken op og tog arbejdet på sig. Det var ikke nogen nem opgave, fordi vi som byråd nok havde været for eftergivende gennem flere år ved at acceptere budgetoverskridelser. Derfor var det en kultur, vi skulle have ændret - og vi måtte meddele de udvalg, der havde overtrådt budgetterne, at de altså skulle betale pengene tilbage over de næste tre år," siger Kasper Ejsing Olesen.

Inger Marie Vynne var meget bevidst om at kommunikere helt enkelt til medarbejderne overalt i organisationen. 

"Vi bad alle om at bruge lidt færre penge hver dag. Både dem, der så ind i et overforbrug, men også dem, der holdt budgetterne. Alle skulle bruge mindre. Min bekymring var, at hvis vi i stedet var begyndt at lave handleplaner, ville vi spilde dyrebar tid", siger Inger Marie Vynne og fortsætter:

"Jeg tror, det var afgørende, at vi agerede hurtigt og instruerende. Vi  talte til fællesskabet, og hele organisationen har i den grad præsteret. Det er jeg meget imponeret over".

Nye møder på tværs

Undervejs ændrede kommunen måden, man følger op på økonomien på. Nye tværgående dialog- og opfølgningsmøder blev indført, hvor plejehjemsledere, skoleledere og øvrige decentrale chefer deltog sammen med både fagdirektører og kommunaldirektør.

“Jeg tror, det har gjort en kæmpe forskel, for som budgetansvarlig leder kan man godt føle, at man sidder ret alene. Det ville vi gerne imødegå ved at høre om de dagligdags udfordringer, lederne står med. Samtidig giver det alle en fælles viden, vi kan handle ud fra”, siger Inger Marie Vynne.

For at sikre, at alle forstod, hvordan kommunens økonomi hang sammen, inviterede kommunalbestyrelsen eksterne interessenter til et informationsmøde, hvor en ekstern oplægsholder tegnede og fortalte om dels Kertemindes økonomi, dels kommunaløkonomi generelt.

“Kommunaløkonomi er ikke enkelt at forstå. Jeg tror, det møde gjorde mange klogere, så vi begyndte diskussionerne et lidt andet sted. Det gjorde det sværere for folk at foreslå noget, der ikke kan lade sig gøre", siger Kasper Ejsing Olesen.

Som led i den økonomiske vending blev der tidligt på året indført et ansættelsesstop på tværgående administration, så kommunen undgik en stor fyringsrunde. Under en håndfuld administrative medarbejdere er blevet opsagt. Det var vigtigt for Inger Marie Vynne at sende et klart signal om at gå forrest fra administrationens side. 

Samtidig blev der lavet et redskab, der gjorde det muligt løbende at monitorere likviditeten. Det er i sig selv et billede på, hvordan det går. 

“Vi forventer senere i 2024 igen at leve op til vores økonomiske politik, som er, at der altid som minimum skal være en gennemsnitlig kassebeholdning på 75 millioner kroner ”, siger Inger Marie Vynne.

De seneste tal for likviditet pr. indbygger ifølge kassekreditreglen, som Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i marts, viste, at Kertemindes likviditet var halveret fra 4.396 kroner pr. indbygger i 2022 til 2.173 kroner i 2023. Målet om en kassebeholdning på 75 millioner kroner svarer til 3.126 kroner pr. indbygger. 

Kasper Ejsing Olesen glæder sig også over, at processen gik så godt, og at der fortsat er bred politisk opbakning til at holde et vågent øje med pengene. Men han savner, at Christiansborg kommer kommunerne til undsætning og gør det lidt lettere at planlægge den kommunale økonomi.

“Jeg kunne godt ønske mig, at vi får mulighed for flerårige budgetter. Det ville ikke koste noget for staten, men det ville frigive så mange ressourcer ude i kommunerne, som vi kunne bruge langt bedre,” siger Kasper Ejsing Olesen, der har nævnt idéen for finansminister Nicolai Wammen (S) uden at få den helt store respons.