Når en kommune når over en vis størrelse, aftager effekten af stordriftsfordelene. Samtidig oplever små kommuner et stigende antal smådriftsulemper i takt med lavere indbyggertal, specielt de små ø- og yderkommuner.

Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, lavet for Fanø Kommune. VIVE har analyseret ni udgiftsområder, der tilsammen udgør 95 procent af kommunernes serviceudgifter, og finder, at der er generelle stordriftsfordele på fem af de ni områder - VIVE har fundet generelle stordriftsfordele på folkeskole-, kultur-/fritids-, sundhedspleje-/tandpleje- og vejområdet.

Omvendt har forskerne ikke fundet stordriftsfordele inden for dagtilbud, ældreområdet, udsatte børn og unge, voksne med særlige behov.

To af områderne har deciderede smådriftsulemper for de mindste kommuner. Det er inden for administration og dagtilbud, at de små ø-kommuner oplever smådriftsulemper.

Det er særligt på administration, at de større kommuner hæver stordriftsfordelene, og de små kommuner oplever smådriftsulemper. Det er også det eneste af de områder, som VIVE har undersøgt, hvor der identificeres både smådriftsulemper og stordriftsfordele. Eksempelvis vil en kommune på ca. 3.700 indbyggere have smådriftsulemper for 2.198 kr. pr. indbygger, hvor en kommune med 120.000 indbyggere vil have stordriftsfordele for 527 kr. pr. indbygger.

Herunder kan du se en illustration med en eksponentielt aftagende trendlinje af sammenhængen mellem udgiftsniveau og indbyggertal på tværs af alle serviceområder.

(artiklen fortsætter under billedet)

Tidligere undersøgelser af kommunernes størrelse har resulteret i en U-formet kurve, da man har fundet stordriftsulemper for de største kommuner - især på administrationsområdet. Det er ikke tilfældet i den aktuelle undersøgelse.

"I den nye kommunestruktur aftager de administrative stordriftsfordele mere og mere med stigende kommunestørrelse og flader ud for de største kommuner – men går ikke over i stordriftsulemper, når indbyggertallet når over en vis størrelse," opsummerer VIVE.

Dog peger VIVE's nye undersøgelse "antydningsvist på stordriftsulemper for de allerstørste kommuner med over 120.000 indbyggere", når det gælder "administration". Også på folkeskoleområdet og inden for sundhedspleje og tandpleje viser tallene mindre tegn på stordriftsulemper for de fire kommuner med over 120.000 indbyggere (København, Aarhus, Aalborg og Odense), noterer VIVE. På ingen af områderne er forskellen imidlertid signifikant forskellig fra kommuner med 50.000-80.000 indbyggere eller med 80.000-120.000 indbyggere, så helhedsbilledet er, at stordriftsfordelene aftager med stigende kommunestørrelse, konkluderer forskerne.

Denne konklusion om potentielle ulemper ved at være en stor kommune adskiller sig fra undersøgelser fra år 2000 inden kommunalreformen.

”At der ikke som før kommunalreformen er administrative stordriftsulemper for de største kommuner, kan hænge sammen med, at de administrative professionaliseringskrav er steget i alle kommuner efter kommunalreformen, og at de største kommuner som følge af kommunesammenlægningerne i 2007 ikke længere er så meget større end de næststørste kommuner og middelstore kommuner, som de var før kommunalreformen,” skriver VIVE.

Herunder ses den modelforudsagte udgift på administrationsområdet pr. indbygger efter kommunernes indbyggertal.

Forskellene er størst på administrationsområdet

Ud over administrationsområdet har VIVE fundet generelle stordriftsfordele på folkeskole-, kultur-/fritids-, sundhedspleje-/tandpleje- og vejområdet. Her bemærkes det dog, at effekten af fordelene aftager og flader ud på den anden side af 120.000 indbyggere.

På tre af områderne er der ikke fundet hverken stordriftsfordele eller smådriftsulemper. Det er ældreområdet, udsatte børn/unge og voksne med særlige behov. På området for udsatte børn/unge voksne er det forældrenes socioøkonomiske situation, der er mest definerende for udgiftsniveauet, og ikke antallet af borgere i alderen 0-22 år.

På ældreområdet er der heller ikke en sammenhæng imellem antallet af ældre og udgifter, men det er specielt borgernes geografiske spredning og alderssammensætningen af de ældre, der er afgørende for, hvor højt udgiftsniveauet er.

Undersøgelsen er finansieret af Fanø Kommune, der på tværs af de ni serviceområder har smådriftsulemper på knap 6.900 kroner pr. indbygger i forhold til en kommune med en gennemsnitlig kommunestørrelse.

Det er i særdeleshed ekstra udgifter til administration, som sætter et præg på Fanøs økonomi. Ø-kommunen bruger omkring 4.500 kroner mere på administration pr. indbygger end en kommune med en gennemsnitlig kommunestørrelse på 60.000 indbyggere.

Til sammenligning har en kommune af Vejles størrelse (120.000 indbyggere) administrative stordriftsfordele på omkring 500 kr. pr. indbygger i forhold til en gennemsnitskommune med halvt så mange borgere. I alt er Vejles stordriftsfordele på tværs af alle serviceområder opgjort til 1.347 kr. pr. indbygger i forhold til den gennemsnitlige kommune.