Bag arrangementet tirsdag står Kolding Kommune og Slesvigske Fodregiment i samarbejde med blandt andet Brødremenigheden i Christiansfeld, Museum Kolding Christiansfeld og De Danske Forsvarsbrødre.

Bag arrangementet tirsdag står Kolding Kommune og Slesvigske Fodregiment i samarbejde med blandt andet Brødremenigheden i Christiansfeld, Museum Kolding Christiansfeld og De Danske Forsvarsbrødre. - Foto: Kolding Kommune

175-årsdagen for historisk slag markeres i Christiansfeld

23. april er det nøjagtig 175 år siden Kolding var slagmark for et stort og blodigt slag ’Slaget ved Kolding’ i 1849. Det markeres ved et arrangement i Christiansfeld, som byder på både koncert, fællessang og kranselægning.

Udgivet: 18/04/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Markeringen af 175-årsdagen for 'Slaget ved Kolding' i den Første Slesvigske Krig foregår tirsdag 23. april

Arrangementet indledes med en koncert med Slesvigske Musikkorps i Brødremenighedens Kirke, og derefter marcherer musikkorps, faner og gæster traditionen tro til Gudsageren, hvor der lægges kranse ved krigergraven.

Efter kranslægningen vil der som noget nyt være et åbent arrangement på Prætoriustorvet i Christiansfeld. Her vil der både være tale og fællessang, og man kan få sig en gratis pølse og lidt at drikke. Også her er alle velkomne.

”Vi har haft et ønske om at nytænke dele af markeringen på en måde, som giver flere borgere mulighed for at deltage herunder skolebørn, og dermed skabe en mere folkelig markering. Vi håber selvfølgelig, at mange vil benytte sig af muligheden for at være med,” siger Kolding Kommunes borgmester Knud Erik Langhoff (K).

Historieformidling i både børne- og voksenhøjde

Arrangementet på Prætoriustorvet er et nyt initiativ, som sammen med andre initiativer skal være med til sætte fokus på den historiske begivenhed og tiden omkring Slaget ved Kolding. Af andre nye initiativer kan nævnes, et nyt aktivitetstilbud fra Skoletjenesten til 6.klasser samt en nye byvandring i Christiansfeld, som Museum Kolding Christiansfeld står bag.

Bag arrangementet står Kolding Kommune og Slesvigske Fodregiment i samarbejde med blandt andet Brødremenigheden i Christiansfeld, Museum Kolding Christiansfeld og De Danske Forsvarsbrødre.

Fakta

Slaget ved Kolding i 1849

Mindehøjtideligheden gennemføres for de danske soldater, der faldt i forbindelse med det blodige slag ved Kolding i den Første Slesvigske Krig (1848-1850).

I Christiansfeld, som dengang var under preussisk herredømme, blev Brødremenighedens kirke indrettet til feltlazaret. hvor 38 soldater, heriblandt 14 danske, i nattens løb døde på lazarettet.

Soldaterne blev begravet i en fællesgrav på Brødremenighedens kirkegård Gudsageren, hvor årsdagen hvert år markeres med kransenedlægning.

Senere blev der rejst en mindeplade over de 14 danske soldater, og hvert år 23. april nedlægger garnisonen i Haderslev en krans fra hæren ved krigergraven på ‘Gudsageren’.

Sidst opdateret: 18/04/2024 - 07:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]