Frikommuneforsøget på folkeskoleområdet nærmer sig udløbsdatoen. Fra skoleåret 2025/26 skal de to kommuner, der har fået frihed til at indrette skolerne på en anden måde, følge lovgivningen som alle andre kommuner.

Det skriver Folkeskolen.

”Det er min ambition, at vi bruger tiden fra nu og frem til lovforslagets fremsættelse (om den nye skoleaftale, red.) på at være i dialog med Holbæk og Esbjerg Kommune om, hvordan vi på en meningsfuld måde sikrer, at de to skolevæsener på en god måde kan vende tilbage til en ny normal situation,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Folkeskolen.

Esbjerg og Holbæk kommuner har været frikommuner på folkeskoleområdet siden 2021. I sidste uge vedtog Folketinget at forlænge folkeskolefrihedsforsøget med et enkelt skoleår, som altså bliver det sidste.

PÅ KL's børn- og ungetopmøde i januar var erfaringerne fra forsøget Esbjerg Kommune i fokus. Udvalgsformand Diana Mose Olsen (SF) fortalte, at det ikke var nemt for kommunalpolitikerne at vænne sig til den nye rolle.

"I stedet for detailstyring handlede det om at sætte en overordnet ramme, så det er den, vi arbejder med udgangspunkt i," sagde formanden for Børn- og Skoleudvalget, der under frikommuneforsøget har arbejdet på en helt anderledes måde end førhen - gennem flere dialogmøder med skoler, elevråd og bestyrelser.

"Det er stadig lidt svært at sidde som udvalg og have ansvaret, når der kommer en konkret sag og en avisartikel. Vi er nødsaget til at tro på, at vi har dygtige ledere. Hvor vi før bad om redegørelser, går vi ind i en dialog om, hvad der kan gøres anderledes. Jeg synes faktisk, vi er kommet tættere på praksis, selvom vi egentlig ved mindre om, hvad der foregår derude", forklarede Diana Mose Olsen.

René Nielsen, direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune, supplerede fra scenen:

”Politik er ikke at træffe beslutninger, men at skabe dialog. Det er en anden måde at se sin politikerrolle på,” uddybede direktøren.

Direktør René Nielsen (med mikrofonen) og udvalgsformand Diana Mose Olsen (til venstre for ham) delte ved KL's børne- og ungetopmøde i januar erfaringerne fra Esbjerg.

Klemt af afgangsprøver

De to Esbjerg-repræsentanter berettede, at skolerne havde eksperimenteret med nye sammensætninger af fag i samarbejde med foreningslivet og lokale virksomheder. Jagt og fiskeri er oprettet som valgfag på nogle skoler. Viljen til eksperimenter i de største klasser var dog begrænset af de obligatoriske afgangsprøver, som styrer meget af undervisningen.

”I overbygningen er prøven meget definerende, så man tør kun eksperimentere med valgfag. Længere nede er der større muligheder,” fortalte René Nielsen.

Han blev bakket op af Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.

"Der er ikke meget frihed i det. Der er ingen forsøgsarbejde på overbygningen i Esbjerg og Holbæk (på grund af afgangsprøverne, red.). Vi har 12 eksaminer i otte fag på tre uger – det er tæt på verdensrekord", sagde Claus Hjortdal, der i januar var glad for, at Mattias Tesfaye havde taget hul på en diskussion om prøverne.

"Når jeg spørger erhvervsuddannelserne: Hvor mange eksaminer har I brug for som sorteringsmekanisme? To, dansk og matematik. Jeg spørger gymnasieskolerne: De har brug for tre, siger de. Vi har lavet et helvedes bureaukrati, fordi vi har valgt at have 12 eksaminer. Færre vil give en frihed til at indrette skolen efter børnenes behov," sagde Claus Hjortdal.

"Hvis vi vil ændre vores tilgang til undervisningen, er vi også nødt til at ændre tilgangen til prøverne og eksaminerne. De bliver alt-styrende i de ældste klasser," tilføjede lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen

I marts besluttede partierne som led i folkeskoleaftalen at droppe de skriftlige afgangsprøver i biologi, fysik/kemi og geografi.

Mange kommuner har gennem de seneste år ønsket at blive omfattet af frikommuneforsøgene, og folkeskoleområdet var det mest populære område at blive frisat fra, oplyste KL i 2022.