Selvom det ikke var et decideret emne for nogen af de programsatte debatter på Kommunalpolitisk Topmøde, var der alligevel en del røre omkring de sociale medier. Statsminister Mette Frederiksen (S) bidrog ved at sætte fokus på den hårde tone i kommentartrådene, da hun på Instagram skrev om Birgit S. Hansens (S) beslutning om at ikke at genopstille som borgmesterkandidat i Frederikshavn.

Et af fredagens største bifald fra topmøde-deltagerne rungede i salen, da Michael Bang Petersen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, tog emnet op.

”Der er et fokus på, hvad der sker på de sociale medier, som jeg ikke er sikker på, står på mål med vigtigheden af, hvad der foregår”.

Han forklarede, hvorfor han mener, der er en risiko for, at kommunalpolitikere får en skævvredet opfattelse, hvordan virkeligheden af, hvis de tillægger de sociale medier for meget værdi.

”Ti procent af brugerne står for 100 procent af indholdet på dansk Twitter. Ti procent af de ti procent står for hundrede procent af det hadefulde indhold. Så det er nogle ekstremt små og skæve grupper, der er meget højrøstede på de sociale medier - og måske skulle vi bare ignorere, hvad der sker,” sagde Michael Bang Petersen – og fremkaldte klapsalver, der indikerede, at mange byrødder støtter denne tilgang.

Den faldende tillids bermudatrekant

Inden da havde forskeren, som er i gang med at tage en grundig temperaturmåling af det danske demokrati med forskningsprojektet Magtudredningen 2.0, leveret et oplæg om nogle af dilemmaer, der presser landets kommunalbestyrelser.

Michael Bang Petersen viste på skærmen to kurver, som han betegnede som den mest markante udvikling i den danske vælgerbefolkning de seneste 50 år. Mens danskerne de seneste har fået større mistillid til det politiske system, får de større tillid til deres egne politiske evner. I 1971 sagde 80 procent, at de ikke forstår politik – det var faldet til 40 procent i 2011. Og udviklingen har ændret folks opfattelse af demokratiet. Nu er demokratiet først og fremmest ”min personlige deltagelse” i den politiske debat, forklarede Michael Bang Petersen.

Befolkningens stigende demokratiske selvtillid er én af tre faktorer i en "bermudatrekant", som er med til at svække tilliden til politikerne og demokratiet. De andre dimensioner er et stigende arbejdspres i kommunernes forvaltninger og byråd samt en ny medievirkelighed.

Tal fra 2016 viser, at 49 procent af de kommunale chefer svarede, at de arbejder mere end tidligere. 75 procent blandt de kommunale toppolitikere svarer, de arbejder mere end tidligere – hvad arbejder de mere med end førhen? Flere ting, men deltagelse i medierne udpeges af flest som en opgave, der er blevet mere tidskrævende end førhen.

”Medierne ringer mere i dag, fordi de er underlagt nogle nye konkurrencevilkår. Hvis de skal skaffe abonnenter til deres hjemmesider, skal de konstant have opdateret indhold. Det betyder, at de ringer og laver andre typer af journalistiske historier frem for at tage ud og undersøge sagen til bunds,” forklarede professoren.

At den ændrede medieverden ender med at presse politikerne, er dog ikke kun mediernes ansvar, påpegede han.

”Det er jo også, fordi politikerne tager telefonen, fordi de mener, der er en fordel ved det – fordi det er synlighed i medierne og de sociale medier, der skal sikre dem genvalg” – og medieoptrædener giver desuden politikerne status internt i partiet.

Et lyspunkt under tidspres

Professoren pegede på kommunernes inddragelse af borgerne som et lyspunkt. Han henviste til, at undersøgelser har vist, at borgerne – efter et stort fald på bagkant af strukturreformen – i stigende grad har fået en opfattelse af, at kommunerne er lydhøre, og at der ikke er længere forskel på sammenlagte og ikke-sammenlagte kommuner, sådan som det var tilfælde for 15 år siden. Det kan ifølge Michael Bang Petersen tilskrives kommunernes borgerinddragelse.

Men der et ”men”.

”Udfordringen, som det lokale demokrati, står over for, er, at inddragelse tager tid. Det er svært at lytte og inddrage og borgerne, som tilfredsstiller den selvtillid, de har,” forklarede professoren, som mener, at forandringerne i mediebilledet spiller en uheldig rolle.

”Der er flere udfordringer ved mediernes opmærksomhedsøkonomi. Blandt andet tager den tiden fra det lovgivningsmæssige rugbrødsarbejde, herunder de inddragende aktiviteter, hvis politikerne lader sig påvirke for meget”.

”Og så er der ikke den fornødne mængde tid i døgnet eller det konstante fokus, der er nødvendigt. Derfor er en af de bekymringer, jeg har i begyndelsen af arbejdet med magtudredningen,” sagde Michael Bang Petersen.

I samme båd som skoleelever

Han er bekymret for, at vi står i en situation, hvor det langsomme inddragende demokrati støder imod et "high speed society" med nogle medier, der er fanget i en opmærksomhedsøkonomi, som derved sætter politikere og embedsværk under pres, samtidig med at det selvsamme politiske system står over for en befolkning med høj politisk selvtillid.

”Bekymringen - i den bermudatrekant – er, om tilliden forsvinden”, forklarede professoren og gav salen et lille råd.

”Som forvaltning skal man gøre, som man siger til folkeskoleeleverne: Måske skal I lægge telefonen lidt væk.”