KL's bestyrelse vil torsdag forsøge at undgå en alvorlig splittelse om kommunernes strategi ved de forestående økonomiforhandlinger ved KL's delegeretmøde i Aalborg. Splittelsen truer efter, at et kontroversielt forslag fra Bornholm kræver, at KL skal forlade forhandlingerne og dermed udløse det første sammenbrud nogen sinde, hvis ikke regeringen opfylder en række krav om flere penge til kommunerne.

Ifølge KL's formand Martin Damm vil KL's bestyrelse med stor sikkerhed torsdag formiddag komme med et såkaldt fælles forslag, som skal forsøge at samle de 750 delegerede i forsamlingen. Selvom KL kalder det et fælles forslag, så er der i realiteten tale om det, som man i Folketinget populært kalder en afværgedagsorden. KL-formanden lægger ikke skjul på, at han er decideret modstander af kravet om allerede nu at fastlægge hvilke krav, KL skal have opfyldt for at indgå en økonomiaftale.

"Man jo ikke sidde og foruddefinere [hvornår man vil gå]. Sæt nu, du fik et rigtigt godt tilbud, men det ikke var det, du havde besluttet dig for. Det ville da være det dårligste, man kunne gøre for kommunerne", siger Martin Damm.

Byråd kan trække sine egne forslag

Målet for KL's bestyrelse er ifølge Martin Damm at finde et forslag, som kommunerne kan samles om. Det skal dels sikre, at delegeretmødet slipper for at stemme om alle de seks forslag om økonomiforhandlingerne, som allerede er stillet, hvoraf de fem stort set siger det samme med lidt forskellige formuleringer.

Med KL-formandens ret kontante afvisning fremstår det meget lidt sandsynligt, at KL-bestyrelsens forslag vil indeholde kravet fra Bornholm om, at KL’s bestyrelse bør afvise at indgå en aftale, hvis ikke økonomiaftalen sikrer penge til demografi, dækning af det specialiserede socialområde, fordrevne fra Ukraine og investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.

Selvom det er et flertal i byrådet, som har vedtaget at stille kommunens forslag til delegeretmøde, så forhindrer det ifølge Martin Damm ikke, at en kommune kan trække sit forslag til fordel for eksempelvis bestyrelsens forslag.

"Sådan har det også været alle de andre gange, der har været forslag," siger Martin Damm.

Afstemningsrækkefølge bliver afgørende

KL's love fastsætter meget få regler om afviklingen af delegeretmøde og fastslår alene, at mødet ledes af en dirigent. Der findes således ikke en forretningsorden for afviklingen af delegeretmødet.

Dermed får dirigenterne en vigtig rolle på mødet - ikke mindst i forhold til i hvilken rækkefølge, forslagene kommer til afstemning. Der er to grundprincipper her: Det normale er, at det mest vidtgående forslag kommer til afstemning først, men i eksempelvis Folketinget er det normalt det forslag, hvor forslagsstillerne repræsenterer flest mandater.

Det næste spørgsmål er, om forsamlingen kan stille ændringsforslag til bestyrelsens forslag. I så fald vil man først skulle stemme om ændringsforslagene, og dermed vil Bornholms forslag om exit fra forhandlingerne komme både til debat og afstemning inden afstemningen om bestyrelsens forslag.