Så er det slut med at hænge valgplakater op. I hvert fald i Horsens Kommune.

I flere kommuner har det været politisk diskuteret, hvorvidt man i fællesskab kunne blive enige om at droppe de traditionelle valgplakater, som hænger til skue i lygtepæle og træer for borgerne i kommunerne op til valgene. Årsagen er først bog fremmest hensyn til klima og miljø.

Beregninger fra Rådet for Grøn Omstilling viser, at hver valgplakat udleder 1,4 kg CO2. Det svarer til udledningen fra en nyere personbil, der kører 10 km. Ved det seneste valg i Horsens Kommune blev der sat 15-20.000 plakater op.

I december forsøgte Horsens-borgmester Peter Sørensen (S) at få lavet en aftale med sine byrådskolleger om at lade plakaterne være ved kommunalvalget, men dengang inden jul lykkedes det ikke. Men det gjorde det tirsdag aften. Her blev samtlige partier med undtagelse af Dansk Folkeparti enige om at indgå en aftale. Det skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

"Debatten om valgplakater har været rejst fra flere partier i byrådet, og jeg er glad for, at det er lykkedes at finde en model, som så mange af byrådets partier bakker op om. Vi har haft flere forskellige modeller oppe at vende og endte til sidst med den, der nu er underskrevet," siger borgmesteren i Horsens Kommune i meddelelsen.

Partierne har skrevet under på en fælles, politisk bindende erklæring, og som indtil videre gælder for kommunalvalget i 2025. Aftalen blev underskrevet af partilederne tirsdag, hvor kun Dansk Folkeparti, der har ét medlem i byrådets, stod udenfor.

Partiformændene ses her tirsdag på Horsens Rådhus efter aftalen blev indgået om at spare valgplakaterne væk ved det kommende KV25.

Foto: Horsens Kommune

Pas på lokaldemokratiet

Roger Buch, forskningslektor og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, jubler ikke over beslutningen. Han er bekymret for både det lokal demokrati og stemningen:

"Det kan være, man gør demokratiet og valgdeltagelsen en bjørnetjeneste ved at droppe valgplakaterne, for det som valgplakater kan, er at skabe en valgkampstemning," siger kommunalforskeren til Horsens Folkeblad og fortsætter:

"Det er, som når man hænger julepynt op i bybilledet. Det skaber julestemning. Det er værd at overveje, hvad droppede valgplakater betyder for valgkampstemningen og for, om man vil gå hen og stemme," siger han.

Kommunalpolitikere kan ikke forbyde opsætning af valgplakater, og aftalen mellem partierne i Horsens er således ikke juridisk bindende. Begynder et parti at hænge valgplakater op, kan det måske presse nogle af de konkurrerende partier til at gøre det samme. Det ser Roger Buch ske for sig:

"Man fratager sig selv et våben. Forskning for et par kommunalvalg siden viser, at valgplakater har en effekt. Ikke mellem partier men mellem kandidater, så en kandidat med mange plakater i et parti får flere stemmer end en kandidat i samme parti uden plakater," siger kommunalforskeren til Horsens Folkeblad.

Som et alternativ til ophængning af valgplakater er partierne bag aftalen enige om at afholde minimum to fælles valgkampsmøder op mod kommunalvalget. Partierne vil også arbejde videre med et fælles oplæg til, hvordan det ellers bliver synliggjort, hvilke kandidater der stiller op.

Partier og lister, der i dag ikke er repræsenteret i Horsens Kommunes byråd, men stiller op til det kommende kommunalvalg, inviteres til at tiltræde aftalen.