FAKTA: Tanken om en kvindekampdag opstod i København

Fredag markeres kvindernes internationale kampdag. Siden 1975 har FN opfordret til at markere dagen.

Udgivet: 08/03/2024

Del artiklen:

Kvindernes internationale kampdag markeres hvert år 8. marts.

Her kan du blive klogere på hvorfor:

* Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København i 1910 på en socialistisk kvindekongres.

* Idéen blev fremsat af den tyske kvindesagsforkæmper Clara Zetkin på en stor kvindekonference i København 26. og 27. august. Kongressen blev holdt på Jagtvej 69.

* 99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog, herunder 33 kvinder fra Danmark.

* Forslaget om en international kampdag for kvinder blev vedtaget med et stort flertal.

* Kampdagen var oprindelig et socialistisk projekt, og denne tilknytning til venstrefløjen findes til dels stadigvæk.

* Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag. Nina Bang blev senere verdens første kvindelige minister for Socialdemokratiet.

* I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.

* Fra 1921 har dagen været markeret 8. marts. Inden da var det en søndag tæt på 8. marts, hvor kvinderne havde fri.

* Frem til 1969 blev dagen overvejende markeret i socialistiske lande, men det år begyndte en gruppe nyfeminister på Berkeley University i USA også at bruge dagen til at slås for ligeret.

* Med den nye kvindebevægelse blev 8. marts-traditionen genoptaget. I FN's kvindeår i 1975 blev dagen officielt udnævnt til at være kvindernes internationale kampdag.

* Det betyder, at FN siden 1975 har opfordret verdens nationer til at markere dagen.

* I dag er 8. marts stadig en internationalt udbredt mærkedag, og en række organisationer og politikere sætter fokus på kvinders rettigheder ved forskellige arrangementer.

* Blandt andet afholder Danmarks Eksport- & Investeringsfond et arrangement om, hvordan en mere divers bestyrelse skaber bedre resultater.

* Københavns Universitet afholder seminar med fokus på kultur og maskuliniteter i iværksætteri og innovation.

* Kvinfo, der er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, holder fest på kvindernes internationale kampdag. Her fejrer organisationen de fremskridt, der er er sket i ligestillingens navn, og sætter fokus på aktuelle ligestillingskampe.

Kilder: denstoredanske.dk, danmarkshistorien.dk, Reuters og Altinget.

/ritzau/

Sidst opdateret: 08/03/2024 - 06:33

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]