
KL's cheføkonom Morten Mandøe nedjusterede i går på en høring i Folketinget skønnet for væksten i kommunernes udgift til det specialiserede socialområde fra 2,0 til 1,5 milliarder kroner. - Foto: Folketingets TV
KL nedjusterer vækst på det specialiserede socialområde i 2023 med halv milliard
Selvom væksten på det specialiserede socialområde er lavere end forventet, har kommunerne stadig skullet gennemføre effektiviseringer og serviceforringelser i 2023 for cirka to milliarder kroner. Se regnestykket her.
Udgivet: 29/02/2024
KL har nedjusteret forventningerne til væksten på det specialiserede socialområde fra 2,0 milliarder til 1,5 milliard kroner. KL's cheføkonom Morten Mandøe fremlagde de nye tal på en høring om kommunernes økonomi i Folketinget onsdag.
"Vores forventning er, at når vi får regnskaberne for 2023, så vil vi se en vækst på i omegnen af 1,5 milliard kroner," lød det fra cheføkonomen, skriver NB-Økonomi.
Tallet er interessant, fordi KL så sent som i slutningen af januar forventede en vækst på to milliarder kroner i organisationens nyhedsbrev Momentum. Tallene fra januar var baseret på forbrugsprocenter til og med tredje kvartal, og dermed tyder nedjusteringen på, at kommunerne er lykkedes med at stramme op i fjerde kvartal 2023.
Men oveni væksten på det specialiserede socialområde på 1,5 milliard kroner, så er der også en forventet vækst på udgiften til specialområdet i folkeskolen på cirka 400 millioner kroner.
Demografipenge dækker cirka 40 procent af opdrift
Når kommunerne skal gøre status over 2023, så vil udgifterne til flere ældre, det specialiserede socialområde og specialundervisning dermed være steget med cirka 3,25 milliard kroner. Regeringen gav kommunerne samlet 1,3 milliarder kroner ved økonomiaftalen, hvilket betyder, at kommunerne samlet fik dækning for knap 40 procent af opdriften i udgifterne, mens de resterende 60 procent eller knap to milliarder kroner skal dækkes gennem effektiviseringer og serviceforringelser. Dertil kommer opdrift i udgifterne på en række andre områder, som eksempelvis GDPR og klimaområdet.
En af Danmarks førende eksperter i kommuneøkonomi, projektchef Niels Jørgen Mau fra Vive, sagde på høringen i Folketinget, at historiske data indikerer, at kommunerne har kunnet effektivisere for cirka 0,4 procent om året. Hvis det tal holder stik også i 2023, så svarer det til cirka 1,1 milliard kroner, og dermed har kommunerne skullet gennemføre serviceforringelser for mindst 800 millioner kroner i 2023.
Det samlede billede er ifølge KL's cheføkonom, at kommunerne hvert år skal prioritere velfærden.
"Kommunerne har en oplevelse af, at de sidder i en prioriteringsopgave hvert eneste år for at få enderne til at nå sammen," sagde han til medlemmerne af bl.a. Folketingets Indenrigsudvalg.
Sidst opdateret: 01/03/2024 - 11:30













































