Halvdelen af unge mellem 16 og 25 år har lav demokratisk selvtillid, og det er til trods for, at 65 procent har en holdning til, hvordan samfundet skal udvikle sig. Det kunne en analyse af Dansk Ungdoms Fællesråd løfte sløret for i dets demokratiundersøgelse for 2023.

I onsdags mødtes repræsentanter fra kommunerne, Folketinget og den danske ungdom til høring i Indenrigsministeriet om, hvordan man bedre får unge involveret i lokaldemokratierne, og hvorfor det er vigtigt.

I sin åbningsreplik til paneldebatten om kommunernes erfaring på områder fremhævede borgmester Stephanie Storbank (V) fra Billund Kommune, der i 2020 blev anerkendt af Unicef som Danmarks første børnevenlige kommune, at børn har en anden tilgang til verden end voksne.

"Børn og unge er eksperter i at leve i verden på en måde, som vi voksne ofte har glemt. De ser det skjulte og stiller spørgsmål ved den måde, vi forstår verden på, og den forforståelse, vi har", sagde hun.

At unge er opmærksomme på problemer, som voksne overser, kom folketingsmedlem for SF Mads Olsen med et eksempel på. Under folketingsvalget kunne den dengang 20-årige Olsen fortælle andre folketingskandidater, at det ikke er muligt at få handicaptillæg på gymnasierne - en problematik, som de ældre politikere ikke var klar over.

Vigtigt at blive hørt

I to tredjedele af landets kommuner kan unge gøre deres stemme gældende i ungeråd, der i varierende grad har forbindelse til kommunalbestyrelserne. Ungerådene er, modsat ældreråd, ikke noget, kommunerne er blevet påbudt at oprette.

Forperson for Netværket af Ungdomsråd Elisabeth From-Pedersen fortæller til høringen, at for at ungdomsrådene skal være en succes, kræver det, at kommunerne sætter nogle ordentlige rammer for dem. Hun fortæller, at hun selv måtte kæmpe for at få rettigheder, da hun skulle oprette et ungdomsråd på Frederiksberg, og at der stadig er flere, der oplever, at de støder mod en mur ude i kommunerne.

"Der er brug for nogle voksne, der rent faktisk gider at lytte til det, der bliver sagt, og inddrage det - og som vil vise, hvordan man er blevet inddraget, og hvordan der er blevet taget højde for det, der er blevet foreslået. Det handler ikke kun om ungdomsrådene, det handler om strukturerne rundt om ungerådene", siger hun.

Borgmester: Undgå flueben

Det er ikke alene rammerne, som er vigtige at have styr på i kommunerne med ungeråd. Stephanie Storbank mener også, at man som voksen professionel skal være sit ansvar over for de spirende samfundsborgere bevidst.

"Vi tager deres meninger i vores hænder, og vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at greenwashe, hvad de siger, og så sige, at vi har hørt dem og sætter flueben ved det, men hvor vi ikke reelt har hørt, hvad de har sagt. Det er et ansvar, som vi voksne professionelle må tage på os", siger borgmesteren.

Folketingsmedlem Jette Gottlieb (EL) mener også, at det er et vigtigt skridt i retningen af mere ung indflydelse på politik at oprette ungeråd, men har også et andet kort i ærmet:

"Man kan lave lokale folkeafstemninger og i de folkeafstemninger lave forskellige aldersgrænser for, hvornår man må stemme. Der er rigtig mange ting, man kunne give rammer for fra Folketingets side", siger hun og understreger samtidig, at det er vigtigt at huske, at kommunerne er meget forskellige.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) meddelte i efteråret, at regeringen ikke er tilhænger af at gøre det obligatorisk for kommunerne at oprette ungdomsråd.