KL skal ikke følge bornholmske kommunalpolitikeres ønske om at afvise en økonomiaftale for 2025, hvis der ikke kommer penge til eksempelvis det specialiserede socialområde, ukrainske flygtninge og den grønne omstilling.

Det siger både den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon for SRSF-regeringen og tidligere Venstre indenrigsminister Bertel Haarder for VK-regeringen i et interview med NB-Økonomi.

"Det store våben med at sige, "så vil vi slet ikke lave en økonomiaftale", det vil jeg fraråde, at KL bruger. Jeg synes heller ikke, det er klogt," siger Bertel Haarder.

"Jeg synes jo, det gamle ordsprog om, at tomme tønder buldrer mest, er det, der umiddelbart melder sig, når man hører om det forslag fra Bornholm"

Bjarne Corydon om forslag til KL's Delegeretmøde Tidl. finansminister

Bjarne Corydon mener ligefrem, at Bornholms forslag blot er en tom trussel.

"Jeg synes jo, det gamle ordsprog om, at tomme tønder buldrer mest, er det, der umiddelbart melder sig, når man hører om det forslag fra Bornholm," siger Bjarne Corydon.

NB-Økonomi har talt med de to tidligere topministre for at høre, hvordan en finansminister og en indenrigsminister vil reagere på den form for trussel, som Bornholms Kommune har valgt at stille som forslag til KL's topmøde i marts i år. Hvis der er stor opbakning til forslaget, hvad vil det så betyde for kommunerne? Vil SVM-regeringen føle sig presset? Hvad sker der i en regeringstop, når kommunerne gør oprør på den måde, som vi ser fra Bornholm? Det har vi spurgt de to tidligere ministre om.

Finansminister Wammen påvirkes næppe af kommunalt oprør

Hvis det lykkes Bornholm at sætte gang i en mindre bølge af kommunalt oprør til KL's topmøde, vil det dog næppe påvirke finansminister Nicolai Wammens (S) i nævneværdig grad, vurderer Bjarne Corydon.

"Det tror jeg, at Wammen vil tage med ophøjet sindsro," lyder det korte og kontante svar fra Corydon.

Bertel Haarder mener i stedet, at kommunerne skal forsøge at påvirke opinionen og folkestemningen, hvis de vil have større opbakning fra regeringen, i stedet for at forkaste en økonomiaftale.

"Der er jo al mulig grund til at tale med store bogstaver og påvirke opinionen og arbejde gennem partierne. Jeg ønsker kommunerne al mulig held og lykke med at få deres gode argumenter ind på lystavlen," siger Bertel Haarder og tilføjer, at kommunerne dog ikke må overdrive udfordringerne. "Troværdighed er nøglen. Hvis man holder sig til de ubestridelige kendsgerninger, så er regeringen jo nødt til at lytte."

Corydon opfordrer kommuner til at holde fast i styringsspørgsmål

Bjarne Corydon vil gerne dele økonomiaftaledebatten op i to. Det ene er et finansieringsspørgsmål. Her mener han, at SVM-regeringen er en relativ blød regering sammenlignet med både hans egen tid som finansminister og under VK-tiden med Claus Hjort for bordenden i Finansministeriet.

"Hvis man ser helt nøgternt på tallene, så møder kommunerne en relativt venlig og blød modpart på den økonomiske side og en slap modpart, når det kommer til styringssiden," siger Corydon.

I stedet synes han, at kommunerne har en meget valid pointe, når det kommer til "styringen". Det vil sige at få styr på de stigende udgifter på eksempelvis det specialiserede socialområde og forventningsafstemningen.

Corydon mener, at ministrene i SVM-regeringen sender alt for blandede signaler.

"Lytter man eksempelvis til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), så er der ikke noget, der minder om styringsvilje. Lytter man til signaler fra regeringstoppen, så synes jeg faktisk, at det lejlighedsvis lyder relativt kontant. Men det er jo også nemt nok på lang afstand af de reelle beslutninger, når der endnu ikke er taget stilling til hverken økonomi, styring eller forventningsafstemningen," siger han.

Det bliver interessant at se, om KL vil lægge presset på finansieringen eller på styringen, mener Bjarne Corydon og tilføjer, at kommunerne bør lægge vægten på det sidste, når de går til forhandlinger med regeringen.

"Det kan jo være, at KL vælger ikke at gøre forhandlingerne til et pengeslagsmål med regeringen, men at man i stedet lægger trykket på, at nu må regeringen vise den handlekraft, som regeringen jo angiveligt er stiftet på," siger Corydon og tilføjer:

"Det vil være en slags sandhedsserum i forhold til, hvad regeringen egentlig duer til. Jeg synes nemlig, at der har været nogle signaler helt fra regeringstoppen om, at man har indset, at her er der en bunden opgave."

Der lander helt sikkert en økonomiaftale for 2025

Den tidligere finansminister er overbevist om, at der lander en økonomiaftale for 2025, uanset resultatet af afstemningen på KL's topmøde. Både fordi borgmestres kommunale DNA er pragmatisk og altid vil søge indflydelse, men også fordi at hele KL-toppen ifølge Corydon ikke kunne finde på andet. Han lover NB-Økonomi med sit karakteristiske tørre grin, at han nok skal stille op til et "undskyld-interview", hvis han tager fejl.

"Jeg skulle tage meget fejl, hvis ikke alle de reelle magthavere i KL-systemet med alt fra topembedsmænd til de tunge borgmestre er fuldstændig afklaret omkring, at naturligvis indgår man en aftale. Både i år og næste år og resten af Danmarkshistorien. Det er jo præmissen for at have et kommunalt selvstyre, hvor der er tillid til en stabil økonomisk ramme," slår han fast.

Bjarne Corydon vil også minde kommunerne om, at der er en anden stor dagsorden, som vil ligge som en tung skygge i forhandlingslokalet, når KL skal mødes med finansminister Nicolai Wammen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i forbindelse med økonomiforhandlingerne til maj. Nemlig arbejdet fra sundhedsstrukturkommissionen, som skal blive til en ny sundhedsreform, hvor det skal afgøres, hvem der skal varetage opgaverne med eksempelvis den nære sundhed.

"Her vil alle aktører være bevidste om, at lige om lidt skal vi tale om noget meget mere alvorligt end økonomien for 2025. Det skal nemlig handle om, hvem der overhovedet har hvilke opgaver. Det gælder ikke mindst på ældreområdet og den forebyggende sundhedsindsats. Det vil da skærpe opmærksomheden om at optræde kompetent og ansvarligt både for regioner og kommuner," siger han og tilføjer:

"For både kommuners og regioners side, så er der jo noget på spil her. Man kan jo både ende med at stå stærkere og få flere opgaver, men jo også, at man kan risikere at blive opfattet som inkompetent. Jeg tror, at det vil være i forhandlingsrummet, at der lige om lidt skal gang i en stor samtale om, hvem der egentlig løser hvilke velfærdsopgaver, og hvem der er kompetente samarbejdspartnere, der kan finde ud af at tænde det lange lys. Og hvem der i virkeligheden slet ikke har blik for, hvad opgaven går ud på. Det er mit gæt, at det vil spille en eller anden form for rolle."

Også fra Aalborg og Københavns Kommune skal der på KL-topmødet i marts behandles forslag, der opfordrer KL's bestyrelse til at kræve, at aftalen som minimum tager højde for kommunernes stigende udgifter - dog uden den afgørende sætning, som en enig bornholmsk vedtog, om en afvisning af økonomiaftalen.