Efter små dryp gennem flere uger fremlagde regeringen dens samlede bud på en ældrereform. En væsentlig del af den lovgivning, der regulerer hverdagens opgaver for medarbejderne i hjemme- og ældreplejen, er udeladt.

Fagforeningen FOA efterlyser, at regeringen også griber fat i de dokumentationskrav, som dikteres i sundhedsloven.

”Når mine kolleger møder på arbejde og skal hjælpe og støtte den ældre, arbejder de i virkeligheden efter to forskellige lovgivninger. Sundhedsloven og serviceloven. Regeringens udspil handler om alt det, der vedrører serviceloven, men meget af det, vi arbejder med i det daglige hører i virkeligheden under sundhedsloven, som har sin egne regler og sin egen dokumentation. Det mangler i udspillet,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

På pressemødet adresserede regeringstoppen sundhedslovens fravær i det store ældreudspil, da NB-Ældre spurgte ind til sundhedslovens fravær og det faktum, at ældreområdet vil få svært ved at reducere antallet af tilsyn i praksis.

"Vi kan ikke bare sidde og vente på det hele. Så kommer vi jo aldrig i gang", sagde Moderaternes partileder Lars Løkke Rasmussen og henviste til, at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med en afrapportering til foråret.

"Vi lægger i den grad for land ved at skabe nogle helt nye rammer for kommunerne. Og så vender vi tilbage til samspillet over til sundhedsvæsenet", sagde udenrigsministeren på tirsdagens pressemøde i Kolding.

KL: Positivt med lokal ledelse i centrum

Kommunerne glæder sig over den vision for ældreområdet, som regeringen lægger op til. Som positive elementer nævner KL øget selvbestemmelse til de ældre, tilliden til medarbejdere og ledere, bedre samspil med civilsamfundet, mere velfærdsteknologi samt færre tilsyn og mindre bureaukrati.

”Det er positivt med en ældrereform, der har tillid til medarbejdere og sætter den lokale ledelse i centrum frem for dokumentation, tilsyn og bureaukrati. Dét, tror vi på, er vejen til mere tid til kerneopgaven – pleje og omsorg og tid sammen med de ældre,” siger den fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Sisse Marie Welling (SF).

KL hæfter sig ved, at regeringen med ældrereformen vil afsætte 0,3 mia. kr. i 2024, 0,5 mia. kr. i 2025, 0,7 mia. kr. i 2026, samt 1 mia. kr. fra 2027 og varigt fremover

”Jeg vil gerne anerkende regeringen for også at lade midler følge med de mange ambitioner. Det er væsentligt, hvis vi skal nå i mål. Nu håber vi, at der hurtigt lander en politisk aftale, og så ser vi frem til at gå i dialog med regeringen om, hvordan vi får det her ud at leve lokalt,” siger hun.

Bureaukrati og ny type plejehjem

Også FOA fremhæver de mindre, selvstændige, tværfaglige teams, visitation tættere på borgeren og færre tilsyn som gode elementer. Formand Mona Striib er tilfreds med, at mange ting i ældreudspillet rykker beslutningerne tættere på den enkelte borger og den enkelte medarbejder.

Til gengæld ser FOA med skepsis på idéen om at etablere lokalplejehjem med egne bestyrelser.

”Vi synes ideen med at skabe større frihedsgrader for det enkelte plejehjem er god, og det er en god ide at give lov til tilkøbsydelser, hvis man undgår, at det skaber et a- og b-hold blandt borgerne. Men jeg kan ikke se, hvordan det skaber mindre bureaukrati at begynde at opfinde nye kategorier af institutioner med nye ledelser”, siger Mona Striib og tilføjer, at denne del af udspillet rejser spørgsmål om overenskomstforhold.

FAKTA: Udspil vil nedlægge tilsyn og udvide ældres frie valg

Kvaliteten af ældreplejen i kommunerne skal løftes med flere penge, fremgår det af regeringens ældreudspil.

Regeringen har tirsdag præsenteret et udspil til en reform af ældreområdet, hvor en ny ældrelov skal sætte rammerne for sektoren.

Loven skal ifølge regeringen bygge på de de tre værdier "selvbestemmelse", "tillid" og "lokale fællesskaber". Blandt initiativerne er følgende tiltag:

* Nyt tværkommunalt ældretilsyn.

Regeringen vil erstatte de 98 kommunale ældretilsyn samt det statslige ældretilsyn med en ny model, hvor alle tilsyn som udgangspunkt afvikles samme dag.

* Kvalitetsløft af ældreplejen

Der afsættes en milliard kroner årligt til et kvalitetsløft af ældreplejen i kommunerne årligt fra 2027 og frem. Det indfases langsomt fra 2024 begyndende med 0,3 milliarder kroner.

* Helhedspleje.

Et princip om "helhedspleje" skal give de ældre større og bedre mulighed for selv at bestemme, hvad de vil have hjælp til.

Statslige kvalitetsstandarder og lovkrav om værdighedspolitikker i kommunerne skal fjernes, så der kan flyttes medarbejdere ud i ældreplejen.

* Kendte ansigter i hjemmet.

Hjemmehjælp skal som udgangspunkt gives af små faste hold.

* Udvidet frit valg.

Det frie valg skal udvides, så ældre får mulighed for at vælge, om det er kommunen eller det private, der skal stå for genoptræning og rehabilitering.

* Lokalplejehjem.

Regeringen vil gøre det muligt for kommuner at oprette lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.

* Mindre dokumentation.

Der skal ikke stilles krav til medarbejdernes dokumentation af udførelse af personlig pleje og omsorg. Desuden vil regeringen med ældreloven sanere i dokumentationskrav, så tiden kan bruges til borgernær omsorg og nærvær.

* Positivliste for hjælpemidler.

Der skal oprettes en positivliste over hjælpemidler, eksempelvis en rollator, som en ældre kan få med det samme uden visitation.

* Civilsamfundets rolle.

Civilsamfundet skal spille en større rolle i ældreplejen, blandt andet i form af flere frivillige.

* Bedre vilkår til private leverandører.

Private leverandører skal have "fair vilkår", når de byder på velfærdsopgaver i ældreplejen. Det skal ske gennem en ny model for afregning med en ensartet sats i alle kommuner og ved at oprette en central enhed, der sikrer, at afregningen foregår korrekt.

Kilde: Regeringens udspil.

/ritzau/