Sparekataloger og omfattende budgetanalyser bliver ikke en del af budgetlægningen i Køge Kommune i år. Det besluttede økonomiudvalget i sidste uge.

"Det er et kæmpe ressourcetræk hver gang", siger borgmester Marie Stærke (S) til NB-Kommune om den opgave, som forvaltningen slipper for de kommende måneder.

Beslutningen er truffet med baggrund i, at Køge Kommunes økonomi er relativt sund trods stigende udgifter på især socialområdet, som presser de fleste kommuner. Der er udsigt til, at budgetterne for 2023 i det store hele overholdes, samtidig med at økonomien på lang sigt er i balance.

"Det gør, at vi tør sige, at vi ikke skal lave noget sparekatalog", siger borgmesteren, som hæfter sig ved, at administrationen skal se bort fra analyser, som normalt sættes i gang i februar og marts og fylder meget hele foråret. Forud for budget 2024 lavede forvaltningen ti analyser - bl.a. af kommunens idrætsfaciliteter, ældreområdet og busdriften.

"Det er analyser, som trækker så mange kræfter ud - og det er netop dét, vi undgår i år".

"Inden for vognen"

Hun forklarer, at en sparekur i 2022 og besparelser i de to budgetaftaler for 2023 og 2024 har gjort det muligt at træffe beslutningen. Marie Stærke understreger dog, at den ikke er et udtryk for, at der er masser af luft i budgettet.

En forudsætning for at droppe sparekataloget er nemlig, at fagudvalgene selv skal finansiere udvidelsesforslag, der øger driftsudgifterne, inden for deres egne budgetter. "Kun i meget begrænset omgang" vil der blive arbejdet med centralt finansierede udvidelser, har økonomiudvalget besluttet.

"Hold armene inden for vognen", siger Marie Stærke om beskeden til udvalgsformændene.

Direktionen anbefalede politikerne at se bort fra sparekatalog og analyser, så forvaltningen kan koncentrere sig om andre opgaver. Motivationen var, at der frigøres tid til at arbejde med den forventede ældrelov, resultatet af sundhedsstrukturkommissionen og udspil på det specialiserede socialområde samt projektet "Fremtidens Køge", som er et forsøg på at inddrage civilsamfundet og det private erhvervsliv i den kommunale opgaveløsning.

Forvaltningen får også tid til at dreje fokus over mod de hensigtserklæringer, som partierne bag det seneste budgetforlig vedtog i efteråret. På den lange liste over erklæringer er planlægning af friplejehjem og planer om at gøre Køge til Team Danmark-kommune og få flere elever i erhvervsklasser.

"Vi har brugt næsten hele alfabetet - 27 hensigtserklæringer, hvor meget kræver samarbejde med private aktører. Vi skal arbejde på en anderledes måde, end vi har gjort tidligere", fastslår Marie Stærke.

Også forsøgt i valgår

Om borgerne og politikerne i Køge kan se frem til en budgetaftale uden besparelser, tør hun "ikke love 100 procent". En af de ting, der taler for, at det kan lykkes, er, at kommunen allerede antager, at visse udgifter vil stige.

"Vi har budgetteret med en relativt stor stigning på det specialiserede socialområde", siger den socialdemokratiske borgmester, der har stået i spidsen for kommunen i seks år.

Køge Kommune har et par gange tidligere i Marie Stærkes borgmestertid gået til budgetarbejdet uden et sparekatalog. Det skete senest i valgåret 2021. Her blev økonomien imidlertid forværret i årets løb, og det fik den konsekvens, at budgetaftalen indeholdt et større kassetræk, og at det nye byråd i 2022 måtte vedtage en række driftsbesparelser.

Engangsgevinster går til teknologi og klima

Økonomiudvalget traf på sidste uges møde også en principbeslutning om, at ventede engangsindtægter skal reserveres til to formål: En ny teknologifond, der skal arbejde med AI, IT-sikkerhed, velfærdsteknologi, og til en klimapulje.

"Vi er en af de kommuner, der er allermest ramt af klimaforandringer", bemærker Marie Stærke - bl.a. med henvisning til Køge Kommunes planlagte klimatilpasningsprojekter til 150 mio. kr.

Engangsindtægterne stammer fra gevinsten fra selvbudgettering, statens afkøb af kommunale lån til betaling af ejendomsskatter og potentielt ekstraordinære grundsalg.