Kommunalvalget i 2025 bliver et farvel til en af to af de længstsiddende borgmestre i Danmark, når Mogens Christen Gade lægger borgmesterkæden i Jammerbugt.

Kommunalvalget i 2025 bliver et farvel til en af to af de længstsiddende borgmestre i Danmark, når Mogens Christen Gade lægger borgmesterkæden i Jammerbugt. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Landets længst siddende borgmester genopstiller ikke

Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Christen Gade (V), siger farvel til borgmesterposten efter det kommende kommunalvalg.

Udgivet: 19/01/2024

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Torsdag aften lod Jammerbugt Kommunes mangeårige borgmester sine partifæller i Venstres bestyrelse, byrådsgruppe og medlemmer at vide, at han ikke genopstiller som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2025. Det er en post, han har bestredet uafbrudt siden januar 2002, hvor han blev borgmester første gang i det daværende Brovst Kommune, som efter kommunesammenlægningen blev lagt sammen med Fjerritslev, Pandrup og Aabybro kommuner.

Fredag morgen skriver borgmesteren i en besked på Facebook:

"Det er en meget svær og vemodig beslutning - efter mere end 22 år som borgmester - men jeg tror stadigvæk, at beslutningen er den rigtige både for Jammerbugt Kommune - Jammerbugt Venstre og for vores lille familie."

Han fortsætter:

"Jeg er stadigvæk topmotiveret for opgaven - og føler, at jeg fortsat har noget at bidrage med til vores fællesskab - Jammerbugt Kommune. Jeg mærker fortsat generel stor positivitet overalt hvor jeg færdes - og opbakning både internt i Jammerbugt Venstre og i forhold til de mange gode samarbejdsrelationer," skriver Mogens Christen Gade.

Borgmesteren skriver desuden, at han og familien allerede ved kommunalvalget i 2021 besluttede, at det skulle blive hans sidste periode, men det er altså først nu, at beslutningen bliver offentliggjort.

Mogens Christen Gade er sammen med Erik Flyvholm (V), borgmester i Lemvig Kommune, de to aktive borgmestre, der har siddet allerlængst tid i borgmesterstolen. Begge blev valgt som borgmester første gang ved kommunalvalget i 2001 og fortsatte på posten efter kommunesammenlægningerne seks år senere.

Sidst opdateret: 19/01/2024 - 09:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]