Overenskomstforhandlingerne på det kommunale område blev skudt i gang i fredags med en udveksling af krav. Forud for forhandlingerne står det klart, at den danske økonomis sundhedstilstand vil blive udlagt forskelligt af parterne. Lønmodtagerne, der er samlet i Forhandlingsfællesskabet, lægger vægt på, at inflationen de seneste par år har udhulet lønningerne.

Lønstigninger på mindst 11 procent over de kommende to år er lønmodtagernes udgangspunkt inden OK24, lod Forhandlingsfællesskabets formand, Mona Striib, lettere kryptisk forstå.

"Jeg har en klar forventning om en tocifret ramme - og at nullet kommer efter kommaet", sagde Mona Striib ved fredagens presseseance i KL-Huset.

Lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked er i lange stræk bundet til det private, og hvis lønstigningerne dæmpes i det private, vil reguleringsordningen træde i kraft og begrænse væksten i kommunerne.

Øverst i kravsbrevet fra fagbevægelsens forhandlingshold bruges formuleringen "Generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen for alle ansatte". Mona Striib understregede, at de i Forhandlingsfællesskabet både kigger tilbage (reallønstabet) og frem (på de økonomiske prognoser).

"Hvis vi skal indhente reallønstabet, skal vi rigtig højt op", sagde FOA's forbundsformand, der med de afsluttede trepartsforhandlinger opnåede et separat lønløft til flere store arbejdstagergrupper.

KL-fokus på arbejdsudbuddet

Hvor KL står forud for forhandlingerne, hvad angår procentsatser, var sværere at blive klog på. Kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler, ønskede fredag ikke at oversætte, hvad formuleringerne om, at "overenskomsterne skal holdes inden for en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme", betyder i tørre tal.

"Jeg er ikke klar til at løfte sløret for kigget i krystalkuglen", sagde Michael Ziegler med henvisning til de økonomiske prognoser, som KL vil basere deres forhandlingskrav på.

Han afviste også at kommentere lønmodtagernes krav. Af KL's kravsbrev fornemmer man, at de kommunale arbejdsgivere vil nedtone økonomiens styrkeposition. "Selvom dansk økonomi på det seneste har været stærk, viser nyeste prognoser en opbremsning i væksten og en mere afdæmpet pris- og lønudvikling", står der blandt andet.

I brevets første punkt understreger KL målet om at "sikre et kommunalt arbejdsmarked i balance, herunder øget arbejdsudbud", hvilket Michael Ziegler også lagde vægt på i sit oplæg.

"Og vi vil selvfølgelig være påpasselige med tiltag, der trækker den modsatte vej", sagde Michael Ziegler om arbejdsudbuddet ved presseseancen i KL-Huset.

Seniordage

Omkring forhandlingsbordet vil parterne komme til at drøfte seniordagene, som KL så vidt muligt ønsker at omsætte til arbejdstid - hvilket også indgik som et element i trepartsaftalen, som OK24 følger i kølvandet på. Michael Ziegler bemærkede, at den samlede mængde seniordage svarer til alle fuldtidsansatte i Vallensbæk Kommune over et helt år. KL ønsker at ændre praksis, så flere vælger at få udbetalt en seniorbonus frem for at holde fri.

"Der er et potentiale her. Udgangspunktet hos os i kommunerne er frihed, hvor det hos staten og regionerne er udbetaling", sagde Michael Ziegler.

Når talen falder på seniordagene på lønmodtagernes side, ønskes "etablering af en ordning med valg mellem løn, pension og frihed", og friheden skal kunne anvendes til tilkøb af yderligere seniordage, står der på listen over krav.

Forhandlingsfællesskabet sigter generelt efter "øget fleksibilitet og udvikling af nye arbejdsformer", så "kommunerne også fremover skal fremstå som attraktive arbejdspladser", nævnes det i kravsbrevet. Fleksibilitet går altså igen hos begge parter, men hvordan plusordet konkret opfattes ved forhandlingsbordet, er en helt anden sag.

"Jeg kan godt afsløre, at vi ser ens på rigtig mange udfordringer, men der er større nuanceforskelle i forhold til løsningerne", sagde Mona Striib.

9. februar 2024 er på forhånd sat som sidste frist for at nå en aftale, og begge parter understregede, at de lægger sig i selen for at nå resultater tidligt i forløbet.