- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Borger til kommunen: Stop uvedkommende digitale beskeder

Der må være grænser for, hvad kommunen sender ud af beskeder via e-Boks til borgere, der er forpligtede til at logge ind for at se beskederne.

Udgivet: 29/11/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Vores alles elektroniske postkasse e-Boks burde være forbeholdt vigtige meddelelser fra kommunen og andre myndigheder.

Det mener Bent Vester fra Billund, som er utilfreds med, at han i flere tilfælde har modtaget, hvad han beskriver som ligegyldigt materiale fra Billund Kommune i sin elektroniske postkasse. Senest har han modtaget en invitation til at deltage i indvielsen af en ny legeplads i nærområdet. Det skriver JydskeVestkysten.

"Det er efter min mening helt utilstedeligt, at kommunen sender den slags ligegyldige beskeder via e-Boks. Kommunen har også sendt to andre beskeder, som var totalt ubrugelige, og som burde have været en annonce i ugeavisen eller en nyhed på kommunens hjemmeside," siger Bent Vester til avisen.

Han har gennem en årrække været frivillig it-hjælper for ældre borgere, og han har derfor også mærket frustrationen over den mange beskeder fra de ældre, der ifølge ham bliver "stressede" over mængden af information.

Efter Bent Vesters kritik vil Billund Kommune overveje, hvor ofte og i hvilke tilfælde den vil bruge metoden med at sende breve til folks elektroniske postkasse.

”Vi stræber efter et højt informationsniveau til vores borgere. Derfor kan vi sommetider komme til at informere for meget. Vi har derfor besluttet at ændre vores praksis, så vi fremover ikke bruger digital post til eksempelvis indvielser i forbindelse med lokale arrangementer,” lyder det i et skriftligt svar fra Billund Kommunes kommunikationschef Mia Josiassen til JydskeVestkysten.

Fakta om e-Boks

e-Boks har siden 2001 været den foretrukne platform, når danskerne skal læse og svare på digital post og opbevare vigtige dokumenter.

5,2 mio. danskere er i dag på e-Boks, og hver måned har platformen 35 mio. besøg af brugere, der vil tjekke post, betale regninger og underskrive papirer digitalt.

Hvert år sender 30.000 private og offentlige virksomheder mere end 546 millioner dokumenter gennem e-Boks - som modtagerne kan læse via e-Boks' app eller website.

Kilde: e-Boks

Sidst opdateret: 29/11/2023 - 10:40

Emner: Demografi, Københavns Kommune, Byudvikling

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]