
Foreningen Repair Café Danmark hjælper folk med at reparere deres ting. I Svendborg Forsamlingshus åbnede foreningen, der drives af frivillige, en café i 2018. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Politikere vil lære borgerne at reparere deres egne ting
Folk skal være bedre til at reparere elektronik, tøj og møbler, mener rødt flertal i København, som har sat forvaltningen til at udarbejde en række forslag. Muligheden for at give kommunale tilskud til reparationer skal indgå i undersøgelsen.
Udgivet: 06/12/2023
Borgerne i København skal have bedre muligheder for at få hjælp og vejledning til at udføre mindre reparationer selv. Et rødt flertal i Borgerrepræsentationen besluttede i sidste uge at sætte forvaltningen i gang med "at udarbejde forslag med forskellige modeller for at understøtte en langt større grad af reparationer af fx elektronik, tøj og boliginteriør".
Undersøgelsen skal blandt andet belyse, i hvilket omfang det vil være juridisk muligt for kommunen, lokaludvalg eller det fælleskommunale affaldsselskab ARC at give tilskud til reparationer, som man ifølge referatet gør i Wien. Denne del af forslaget stemte alle fire blå partier imod - V, K, DF og LA.
Venstre er ellers med på at kigge på understøttelse og for eksempel lade kommunen bistå med bedre rammer for repair caféer, fremgår det af referatet.
”For Venstre er det vigtigt, at det ikke bliver kommunale medarbejdere, der skal stå for repair caféer og lignende, og at kommunen ikke bliver konkurrent til private virksomheder, men at vi udelukkende hjælper civile organisationer f.eks. ved at stille lokaler til rådighed”, bemærker Venstre.
De Konservative ser positivt på kommunal assistance til genbrugstiltag, men understreger samtidig, at det ikke er partiets opfattelse, "at det er en opgave, der skal kommunaliseres; i stedet støtter det Konservative Folkeparti de private initiativer vedrørende reparationer og genbrug”, lyder den ideologiske markering.
Vil lære borgerne at reparere
En anden del af indstillingen handler om, at det skal undersøges, om kommunen i forbindelse kommende klima- eller ressourceplaner kan udvikle forretningsmodeller i samarbejde med erhvervslivet, iværksættere, "der understøtter, at borgerne får repareret deres ting, fx elektronik, tøj og boliginteriør, fremfor at smide dem ud og købe nyt",
Det skal desuden belyses, i hvilket omfang og på hvilke måder der kan udvikles modeller for workshops, kurser, arrangementer, hvor borgere kan lære at reparere. Det kan for eksempel gøres via folkeoplysningsmidler, de københavnske nærgenbrugsstationer, kulturhuse, biblioteker, lokaludvalg og miljøpunkter, foreslår partierne.
Medlemsforslaget var fremsat af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet. Socialdemokratiet stemte for alle seks punkter i indstillingen, der kan ses her.
Mål for privatforbrug
Fokus på reparationer skal ses i lyset af, at Københavns Kommune overvejer at indføre reduktionsmål for københavnernes privatforbrug. På mandagens møde i Teknik- og Miljøudvalget besluttede et flertal arbejde videre med "en målsætning om 50 % reduktion af CO2-udledninger forbundet med københavnernes forbrug fra 2019, svarende til et mål om at udlede 5 tons CO2 per københavner i 2035", fremgår det af referatet.
Forvaltningen kalder målsætningen på 5 ton CO2 per københavner i 2035 for "ambitiøs":
"Målsætningen medfører, at der vil skulle gennemføres indsatser inden for alle følgende forbrugsområder: Fødevarer, byggeri og bolig, mobilitet, rejser og oplevelser, forbrugsprodukter, energiforbrug og kommunens indkøb", skriver administrationen.
Om denne målsætning ender i klimaplanen, vil vise sig i løbet af de kommende par år. Socialdemokratiet og Venstre har visse reservationer i forhold til at sætte reduktionsmål på borgernes vegne.
”Partierne bakker op om indstillingen, men er nervøse for mulighederne for at måle kommunens indflydelse på reduktionen af den forbrugsbaserede CO2-udledning”, skriver S og V i en protokolbemærkning,
Fakta om de københavnske borgeres CO2-aftryk
Hver københavner sætter i dag et klimaaftryk på knap 10 tons CO2 per år, som udgøres af privat forbrug fra husholdningerne (58%), kapitalinvesteringer (27%) og offentlige investeringer (15%). Størstedelen af udledningerne stammer fra mad, transport og bolig.
Københavnernes klimaaftryk er mindre end udledningerne fra en gennemsnitsdansker. Det skyldes dels, at københavnere har lavere disponibel indkomst, dels bor de i mindre boliger og har færre biler end gennemsnitsdanskeren, samt at næsten alle københavnere har fjernvarme.
Kilde: Københavns Kommune
Sidst opdateret: 06/12/2023 - 11:59
Temaer: Klima
Emner: Klima, Københavns Kommune













































