Borgmester Steen Christiansen, ejendomsdirektør i Coop Flemming Møller Hansen og Marius Møller, direktør for PensionDanmark Ejendomme, markerede tirsdag, at byggeriet af bydelen Virkelund er sat i gang.

Borgmester Steen Christiansen, ejendomsdirektør i Coop Flemming Møller Hansen og Marius Møller, direktør for PensionDanmark Ejendomme, markerede tirsdag, at byggeriet af bydelen Virkelund er sat i gang. - Foto: Albertslund Kommune

Nu starter byggeriet af ny bydel i omegnskommune

Nyt boligkvarter tager form på Coops arealer i Albertslund Kommune. Første sten til "Virkelund" blev lagt tirsdag.

Udgivet: 28/11/2023

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Med en grundstensnedlæggelse markerede samarbejdspartnerne bag projektet Coop Byen tirsdag, at byggeriet af et nyt boligkvarter i Albertslund Kommune er i gang. Bydelen får navnet Virkelund.

I sin tale proklamerede borgmesteren, at der med startskuddet på byggeriet skrives historie for kommunen, PensionDanmark og Coop.

"Med omdrejningspunkt i bæredygtighed og fællesskab har Albertslund, PensionDanmark og Coop så meget til fælles, og det skal den nye bydel blive et nyt konkret eksempel på", sagde borgmester Steen Christiansen (S), som ytrede forhåbning om. at bydelen både vil blive til gavn for Albertslund og de tilflyttere, som kommunen stræber efter at tiltrække.

Coops hovedsæde ligger i Albertslund, og byggeriet skal finde sted på et areal rundt om den del af hovedsædet, der blandt andet huser dagligvarekoncernens kantine.

På et 45.000 kvadratmeter stort areal skal der i første etape bygges cirka 350 boliger. De er fordelt på rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser og typer samt et boligfællesskab for folk over 50 år. Udover boliger skal der opføres et fælleshus med multisal, et parkeringshus, en bypark og en daginstitution.

De første boliger i Coop Byen forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2025, oplyser Albertslund Kommune.

Flere af de københavnske omegnskommuner har oplevet stor befolkningsvækst de seneste par år - Albertslund, der de seneste 12 måneder har haft et flytteunderskud til landets andre kommuner, er dog en af undtagelserne.

Læs også:
Flytninger mellem kommuner: København afgiver flere tusinde borgere til resten af landet

I Brøndby Kommune hænger stigningen i folketallet på over 2.000 indbyggere inden for blot 12 måneder netop sammen med etableringen af et nyt boligområde.

Læs også:
Befolkningsboom på Vestegnen: 'Vi blev forskrækkede, da vi så de første tal'

Sidst opdateret: 29/11/2023 - 13:43

Emner: Albertslund Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]