Som en del af den nye ungeindsats i Esbjerg Kommune, skal et ungepanel være med til at forme hjælpen til de unge, der søger uddannelse eller arbejde.

Som en del af den nye ungeindsats i Esbjerg Kommune, skal et ungepanel være med til at forme hjælpen til de unge, der søger uddannelse eller arbejde. - Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg vil gentænke hele sin kommunale ungeindsats

Når unge i Esbjerg Kommune i fremtiden skal have hjælp til at komme videre med uddannelse eller i beskæftigelse, vil de blive mødt af en helt ny og anderledes indsats, end de plejer.

Udgivet: 24/11/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

I dag er der mere end 750 unge i Esbjerg Kommune uden for uddannelse og beskæftigelse, som modtager uddannelseshjælp.

Fremover skal de unge selv være med til at bestemme, hvad kommunens ungeindsats skal lægge vægt på. Den støtte og vejledning, de unge får, skal være langt mere helhedsorienteret og relationel – og bygge endnu mere på samarbejde og dialog. Og også de fysiske rammer skal laves om, så forudsætningerne for et godt samarbejde bliver endnu bedre.

Det er nogle af de forandringer, som UddannelsesHuset, der i dag hjælper Esbjergs unge med at blive klar til uddannelse eller job, netop er gået i gang med skabe. Det sker på baggrund af egne erfaringer og ønsker i kommunen og en målrettet proces, der har involveret unge, medarbejdere og ledere i UddannelsesHuset.

Formålet med det ambitiøse og fireårige partnerskab er at omstille hele Esbjergs ungeindsats for at hjælpe kommunens unge bedre og mere effektivt – ikke mindst de mest sårbare unge med flest komplekse udfordringer.

”Vi kan se, at flere og flere unge mistrives, og det skal vi bare have gjort noget ved. Derfor søsætter vi nu den her helt nye ungeindsats. De unge er eksperter i deres eget liv, og derfor tør vi godt sige til dem, at vi har brug for dem, og vi regner med dem. Derfor skal de nu være med til at forme deres egen indsats, så vi i sidste ende får dem i enten job eller uddannelse,” siger Jakob Lykke (S), formand for Social- & Arbejdsmarkedsudvalget.

Sidst opdateret: 24/11/2023 - 10:37

Emner: Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]