FAKTA: Nye V-ministre træder ind i regeringen - andre går

Mens to ministre udtræder af regeringen, gør nye deres entré. De nye ministre besøger dronningen torsdag.

Udgivet: 23/11/2023

Del artiklen:

Det var ventet, at der ville blive rykket rundt på Venstres ministertaburetter, men præcis hvordan kommer som lidt af en overraskelse.

To træder nemlig helt ud af regeringen, mens nye navne træder ind.

Få her overblikket over, hvordan der bliver skiftet ud på Venstres ministerhold:

* Troels Lund Poulsen fortsætter som vicestatsminister og forsvarsminister. Han fritages for stillingen som økonomiminister.

* Stephanie Lose indtræder som ny økonomiminister. Hun kommer fra posten som regionsrådsformand for Region Syddanmark. Lose er også næstformand i Danske Regioner og næstformand i Venstre.

* Morten Dahlin, som indtil torsdag har været politisk ordfører for Venstre, men på nuværende tidspunkt er på barsel, bliver minister for en række områder. Det drejer sig om byer og landdistrikter, kirkeområdet og nordiske samarbejde.

* Iværksætter Mia Wagner, som er bredt kendt i offentligheden for sin rolle som løve i DR-programmet "Løvens hule", skal være minister for digitalisering og ligestilling.

* Rokaden betyder samtidig et farvel til Louise Schack Elholm, som indtil nu har været kirkeminister, minister for landdistrikter og for nordisk samarbejde, samt til digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre. De udtræder begge af regeringen.

* Sophie Løhde fortsætter som indenrigs- og sundhedsminister, mens Thomas Danielsen fortsætter som transportminister. Jacob Jensen bliver også på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Kilder: Statsministeriet.

/ritzau/

Sidst opdateret: 23/11/2023 - 09:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]