Kommunerne står til at overskride anlægsrammen med 3,6 milliarder kroner svarende til næsten 20 procent. Det er den største overskridelse, siden budgetloven blev vedtaget i 2012. Tallene fremgik, ifølge oplysninger til NB-Økonomi, af den budgetprognose, som KL fredag fremlagde for de kommunale økonomichefer og -direktører.

Hvis de endelige regnskaber i april måned svarer til prognosen, så kan det ende med at blive en kritisk sag for kommunerne. Årsagen er, at kommunerne risikerer, at regeringen gør alvor af en gammel trussel om at indføre sanktioner for overskridelse af anlægsrammen på linje med de regler, som gælder for servicerammen.

Da kommunerne sidste år overskred anlægsrammen med 1,6 milliarder, var både finansministeren og indenrigsministeren ganske skarpe i deres retorik, men undlod direkte at true med indførelse af sanktioner.

"Overskridelsen svækker troværdigheden om de aftalte anlægsrammer," sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

"En overskridelse af anlægsbudgetterne med 1,6 mia. kr. er imidlertid ikke tilfredsstillende. Vi skal kunne stole på, at de rammer, vi sammen aftaler, også bliver overholdt," lød reaktionen fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Dermed er der lagt op til, at overholdelse af anlægsrammen og eventuelt en reduktion i kommunernes finansiering bliver et tema ved årets økonomiforhandlinger.

Efter en overskridelse i 2017 på 1,6 milliarder kroner valgte daværende finansminister Kristian Jensen direkte at true med sanktioner.

"Jeg så gerne, at der var en tilsvarende sanktionsmulighed både på drift og anlæg, så vi sikrer, at der er en samlet overholdelse," sagde Kristian Jensen forud for økonomiforhandlingerne med kommunerne dengang.

Ifølge budgetprognosen har kommunerne indberettet til KL, at de forventer at bruge samlet 22,1 milliarder kroner på anlæg, hvilket er 3,6 milliarder over den aftalte anlægsramme på 18,5 milliarder kroner.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at kommunernes anlægsudgifter har ligget ret konstant omkring 22 milliarder kroner målt i faste priser, hvis man ser bort fra coronaårene, hvor anlægsrammerne af hensyn til beskæftigelsen var meget eller helt frie. Årsagen til overskridelsen er dermed ikke stigende forbrug på anlæg, men derimod faldende anlægsrammer.

Serviceudgifterne tæt på rammen

De indberettede prognoser for serviceudgifterne ligger ifølge NB-Økonomis kilder meget tæt på den aftalte ramme. Derfor bad KL kommunerne om at have fokus på at overholde det, som de har meldt ind.

Selvom der er en klar teoretisk definition af forskellen på service- og anlægsudgifter, så er der erfaringsmæssigt et vist spillerum i den kommunale virkelighed. Derfor kan man ikke ud fra hverken KL's prognoser eller det endelige regnskab se, hvor meget af overskridelsen på anlægsrammen, som lige så vel kunne ligge på servicerammen med en strammere fortolkning af, hvad der service og anlæg.