I marts blev Økonomiforvaltningen pålagt at udarbejde et forslag om fastholdelse af store bededag som lokal fridag i København, selvom Folketinget fra og med 2024 har afskaffet fredagshelligdagen som national helligdag. Det blev bestemt, at forslaget skulle lægges frem til politisk behandling inden udgangen af 2023, og tirsdag præsenteres Økonomiudvalget for forvaltningens konklusioner.

Hovedbudskabet fra det københavnske embedsværk er, at der efter Folketingets lovændring ikke er hjemmel til at give medarbejderne en fridag med løn.

”Hvis en hjemmel skal etableres, vil det forudsætte, at det sker ved kollektiv aftale mellem arbejdsmarkedets parter," skriver Økonomiforvaltningen.

"Københavns Kommune har afgivet kompetencen til at indgå sådanne aftaler til KL. Forslaget vil derfor alene kunne gennemføres ved, at kravet indbringes for KL, som herefter kan vælge at rejse kravet over for de faglige organisationer. Hvis KL og de faglige organisationer skulle aftale at genindføre store bededag som fridag iht. overenskomsterne, og de samlede forlig bliver vedtaget i de respektive organer, vil store bededag herefter være en fridag for alle de kommunalt ansatte i hele landet, fordi KL indgår kollektive aftaler for alle landets kommuner. KL vil ikke kunne aftale særskilte bestemmelser alene gældende for Københavns Kommune”, skriver Økonomiforvaltningen, som i redegørelsen indskyder, at det næppe ville i være KL’s interesse som arbejdsgiver.

”Det bemærkes, at det vil være et utraditionelt krav fra arbejdsgiverside, at medarbejderne skal have yderligere betalt frihed, særligt i en situation med stor mangel på arbejdskraft.”

På grund af den juridiske situation har Økonomiforvaltningen ikke beregnet, hvad det i teorien ville have kostet Københavns Kommune at give medarbejderne fri med løn.

På forhånd havde eksperter som kommunalforsker Roger Buch vurderet, at forslaget næppe kunne blive realitet, idet det ikke ligger inden for kommuners handlerum at gå imod en landspolitisk beslutning.

Enhedslisten, der er største parti i Borgerrepræsentationen, erklærede tidligere på året, at de støttede en undersøgelse om lokal bevarelse af helligdagen, da mange borgere er kede af at miste store bededag.

"Til at starte med stemmer vi for en undersøgelse, og hvis forvaltningerne siger, det er imod loven, så vil vi ikke gå videre," sagde økonomiordfører og medlem af Borgerrepæsentationen Stine Finné Toft (EL) til TV2 Kosmopol.

Krav om brug af feriedag

Der findes en alternativ mulighed for at bevare store bededag som lokal hovedstadsfridag - og den gennemgår forvaltningen også. Københavns Kommune kan beslutte at holde virksomhedslukket og tvinge de kommunale medarbejdere til at bruge en fridag.

I sagsfremstillingen skriver Økonomiforvaltningen, at det generelt vægtes højt, at medarbejderne selv kan vælge, hvornår de holder ferie, ligesom det foretrækkes, at de to ferieuger, der er tilbage efter afholdelsen af sommerens tre hovedferieuger, ”gives i sammenhæng af mindst en uges varighed for at tilgodese feriens rekreative formål”.

Der kan imidlertid være ”driftsmæssige hensyn”, som taler for at give enkeltvise feriedage. Driftsmæssige hensyn kan være indeklemte hverdage som fredag efter Kristi himmelfartsdag eller dagene mellem jul og nytår, hvor "den almindelige drift vanskeligt kan opretholdes". Hensyn kan også kobles til budgetbeslutninger, der fører til, at et kommunalt tilbud lukkes et antal dage af økonomiske grunde.

I tilfældet med store bededag fraråder Økonomiforvaltningen at indføre tvungen ferie ved at drosle aktiviteterne ned.

”Samlet set vurderer Økonomiforvaltningen, at der ikke foreligger hensyn til kommunens drift, som kan begrunde, at kommunen kan lukke de kommunale arbejdspladser og pålægge medarbejderne at holde ferie på en enkeltstående dag svarende til den tidligere store bededag”, opsummerer forvaltningen.

I skole eller ej?

Tilbage er spørgsmålet om skolefridagen, hvor kommunalpolitikerne umiddelbart har friere rammer.

Det ligger allerede fast, at der 26. april 2024 – den første store bededag efter afskaffelsen som national fridag - ikke vil være undervisning for eleverne i København, mens skolernes personale har som udgangspunkt ikke fri. Børne- og Ungdomsforvaltningen forventer, at skolerne ”vil bruge dagen på forberedelse af undervisning eller som en personaledag eller lignende for skolens ansatte”, oplyses det. Skoleåret har ligesom resten af landet 200 dage, selvom de københavnske elever som nogle af de få har en fridag.

Hvis store bededag i 2025 og fremefter skal bevares som undervisningsfri dag for skolebørnene i København, kræver det en beslutning i Borgerrepræsentationen "efter en særskilt indstilling og stillingtagen", oplyser forvaltningen.

Det var et smalt flertal, der i Borgerrepræsentationen stemte for udarbejdelsen af forslaget om bevarelse store bededag, efter at Dansk Folkeparti fremsatte et medlemsforslag. Forslaget blev i marts støttet af Enhedslisten, SF, Alternativet, Liberal Alliance samt fire ud af De Konservatives ni medlemmer. I flere andre kommuner fremsatte DF lignende forslag, men det var kun i København, der var flertal for at gå et skridt videre politisk, oplyste partisekretær Steffen Vanggaard til Ritzau i maj.

Embedsværkets indstilling til politikerne er, at undersøgelsens konklusioner tages til efterretning, og at det godkendes, at medlemsforslaget fra Dansk Folkeparti hermed er håndteret.