Det er nu mere end et år siden, at der blev indgået en aftale om ti-årsplanen for psykiatrien.

Det er nu mere end et år siden, at der blev indgået en aftale om ti-årsplanen for psykiatrien. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Psykiatri-millioner kommer ikke ud og gøre gavn i kommuner og regioner

Selvom 450 millioner kroner i psykiatriplan skulle virke fra nytår, så vil kommuner og regioner først kunne starte planlægningen i starten af 2024 - næsten halvandet år efter regeringen holdt pressemøde om bevillingerne.

Udgivet: 02/11/2023

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Mere end et år efter, at der blev indgået en bred politisk aftale om en ti-årsplan for psykiatrien er der stadig uklarhed om, hvordan 450 millioner kroner skal fordeles, og hvordan de konkret skal anvendes. Aftalen blev indgået i september 2022 og indebar et varigt løft af området med en halv milliard kroner.

Mens pengene står og venter på en konto i Finansministeriet, kan kommuner og regioner ikke komme videre med planlægningen af de tre største indsatser på området.

Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden og 1. næstformand i regionsrådet, er frustreret over forsinkelserne: "Det er nemt at holde pressemøder og love penge, men hvis vi skal planlægge med at bruge pengene fornuftigt og til gavn og glæde for patienterne, har vi brug for, at pengene står på kontoen. Jeg vil sammenligne det med falsk markedsføring, det der sker på sådan nogle pressemøder".

De i alt 450 mio. kr. til de tre indsatser fra 2024 er afsat til

  • indsatsen vedrørende lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske symptomer (ca. 250 mio. kr. årligt)
  • indsatsen vedrørende forløbsbeskrivelser til børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser (ca. 140 mio. kr. årligt)
  • indsatsen vedrørende botilbudsteams i socialpsykiatrien (60 mio. kr. årligt)

Fordelingen af de 450 mio. kr. afventer et fagligt arbejde i styrelserne, som forventes færdigt omkring årsskiftet.

Det får Christoffer Buster Reinhardt til at bemærke, at det jo også er væsentligt at vide, om der er bindinger på midlerne. Det er et billede, regionspolitikeren genkender fra andre sager.

"Jeg synes, at det er et billede, der gentager sig. Vi ser det også med de fem mia. kr., der er afsat til en Sundhedspakke. Vi ved ikke hvor mange midler, der kommer hvornår og til hvad," siger han.

Sidst opdateret: 02/11/2023 - 08:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]