12.500, 25.000, 40.000 og 80.000 er betydningsfulde grænser for indbyggertallene i kommunerne. Borgmesterens vederlag afhænger nemlig af befolkningstallet.

Hvis antallet af indbygger krydser 40.001, stiger vederlaget til borgmesteren for eksempel med ca. 121.000 kroner. Indbyggertallet afhænger af Danmarks Statistiks opgørelse per 1. juli, og denne sommer har en enkelt kommune krydset et af de magiske tal.

Middelfart Kommune er inden for de seneste 12 måneder gået fra 39.938 til 40.136 indbyggere per 1. juli. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) kan dermed se frem til, at hans vederlag øges fra ca. 1,02 millioner kroner til 1,14 millioner kroner (med 2023-tal) ved justeringen næste år.

I Lolland Kommune er folketallet faldende, og grænsen på 40.000 er krydset i den forkerte retning. Borgmester Holger Schou Rasmussens (S) vederlag nedsættes dog ikke i 2024. Det skyldes, at bekendtgørelsen fastsætter, at vederlaget ved befolkningsfald "opretholdes indtil udløbet af kommunalbestyrelsens funktionsperiode".

Det vil således først være efter kommunalvalget, at borgmesteren må gå ned i løn, medmindre Lollands indbyggertal, der 1. juli blev opgjort til 39.846, vender i mellemtiden.

Lige ved og næsten tre steder på Sjælland

I andre kommuner vipper befolkningstallet omkring grænseværdierne. Langeland har 12.358 indbyggere, mens Solrød og Hørsholm ligger på henholdsvis 24.414 og 24.792 indbyggere per 1. juli 2023. I Solrød Kommune er befolkningstallet steget med lige over 500 mennesker siden juli 2022, så en forhøjelse af borgmestervederlaget på godt 90.000 kroner er inden for rækkevidde.

På Bornholm er der nøjagtigt 400 borgere op til 40.001-grænsen efter en tilbagegang på 216 indbyggere i det forgangne år.

I Slagelse har man gennem flere år været på nippet til at krydse 80.000, hvilket ville øge borgmester Knud Vincents' (V) vederlag med 136.000 kroner. 1. juli boede der 79.802 mennesker i kommunen.

Desuden vil en lille befolkningstilvækst i Slagelse Kommune indbringe alle byrådets medlemmer 20.000 kroner ekstra om året. 80.000 er den eneste grænseværdi, der har betydning for størrelsen på vederlaget til kommunalbestyrelsesmedlemmer. I alle kommuner under 80.000 indbyggere er vederlaget sat til 104.052 kroner i år, mens det ligger på 124.864 kroner i de større kommuner - med undtagelse af København, hvor vederlaget til borgerrepræsentationens medlemmer er forhøjet med yderligere 21.000 kroner.

Også udvalgsmedlemmernes honorarer kan få et løft, når befolkningen vokser, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at lave ændringer. Kommunens folketal og borgmestervederlaget (der som bekendt afhænger af folketallet) definerer tilsammen et loft for summen af honorarer til udvalgsmedlemmer, -formænd og -næstformænd i de stående politiske udvalg.

Udvalgspuljens maksimale størrelse opgøres på denne måde:

1) Under 12.501 indbyggere: 166 pct. af borgmestervederlaget

2) 12.501-20.000 indbyggere: 191 pct.

3) 20.001-25.000 indbyggere: 235 pct.

4) 25.001-30.000 indbyggere: 245 pct.

5) 30.001-40.000 indbyggere: 275 pct.

6) 40.001-60.000 indbyggere: 305 pct.

7) 60.001-80.000 indbyggere: 315 pct.

8) 80.001-90.000 indbyggere: 330 pct.

9) Over 90.000 indbyggere: 370 pct.

10) Odense og Aalborg Kommuner: 400 pct.

11) Aarhus Kommune: 415 pct.

12) Københavns Kommune: 440 pct. af borgmestervederlaget

Kilde: Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv