Forleden blev der på Samsø Skole, som er kommunens eneste folkeskole, serveret butter chicken, ris og kålsalat til eleverne i skolens spisefrikvarter. Og det er noget nyt, at der bliver langet stakkevis af tallerkener med varm mad ud til eleverne.

Den nye madordning begyndte mandag i denne uge, og det skal gerne medvirke til at styrke elevernes sociale trivsel, sundhed og indlæring, lyder det fra både udvalgsformand og ekspert. Det skriver DR.

Foreløbig er ordningen sendt godt afsted: Mere end 180 af skolens 250 elever spiser med.

Det er en politisk beslutning, der har været på vej i en del år, siger børne- og kulturudvalgsformand Helle Hansen (S):

"Det er et godt alternativ til en madpakke, der måske ikke altid bliver spist. Det giver børnene et grundlag for en god eftermiddag, og de kan bedre modtage læring og være sociale," siger hun til DR.

Familier kan få tilskud

Samsø Kommune har afsat 1,2 millioner kroner årligt til projekt skolemad, og det koster familierne 260 kroner om måneden at være med i ordningen. Det er et beløb, kommunalpolitikerne har overvejet nøje - ikke for dyrt og ikke for billigt:

"Det er vigtigt at få alle, der gerne vil være med, ind i den her madordning. Det skal ikke være økonomien, der er afgørende. 260 kroner om måneden er et godt leje, men for nogen kan det være et uoverstigeligt beløb at finde," siger Helle Hansen til DR og fortæller, at kommunen vil yde tilskud og dække udgiften helt eller delvist, hvis familiens økonomi ikke rækker.

Karen Wistoft fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet forklarer, at skolemaden har en positiv effekt:

"Tilpas mætte børn lærer bedst. Sultne børn er mere urolige, men de må heller ikke blive for overmætte, for så kan de blive for dovne. Men når de er tilpas mætte, så forstærker det deres læring. De har nemmere ved at koncentrere sig," siger Karen Wistoft til DR.