190 millioner bliver til 190 pladser.

Det ved vi nu, efter Social-, Bolig-, og Ældreministeriet har oplyst til NB-Social, hvor mange ekstra pladser der vil blive oprettet som konsekvens af lånepuljen i 2024.

Puljen til at udvide den kommunale botilbudskapacitet blev aftalt ved økonomiaftalen for 2024 mellem regeringen og KL.

Den er ret afgørende, da netop botilbudsområdet er drivende for opdriften i udgifterne på det specialiserede socialområde.

Hvor puljen kun var på 200 millioner i 2024, stiger den til 600 millioner i 2025 og 700 millioner i 2026. Her vil nogle af de kommuner, der fik afslag fra at få penge fra lånepuljen i 2024 kunne søge igen.

Selvom puljen er på 200 millioner, var det ikke alle pengene, der blev brugt. Der er cirka ti millioner tilbage i puljen.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Når man ser på tallene, kan man godt undre sig over, at en kommune som Gribskov får 25 pladser for 10.040 kroner, mens en kommune som Allerød får otte pladser ud af 10.500.

Her skal man huske, der er forskel på pladser - samt om der er tale om nybyggeri eller allerede eksisterende boliger.

I Gribskovs tilfælde er det tale om et gammelt plejehjælp, der ikke længere kan bruges som plejehjem, men vil være velegnet som botilbud, oplyser kommunen til NB-Social.

Kommunale Velfærdschefer: Pulje møder opsparet efterspørgsel

Jakob Bigum Lundberg, der er formand for Kommunale Velfærdschefer, hæfter sig særligt ved den store interesse, selvom tidsfristen for kommunerne var kort, da puljen blev besluttet i juni.

"Det viser meget tydeligt, at puljen virkelig møder en opsparet efterspørgsel i kommunerne. Det er derfor godt at puljen videreføres de kommende år," siger han til NB-Social og fortsætter:

"Det kan også vise sig, at der er behov for at udvide den."

Kommunerne vil også have mulighed for at få penge i både 2025 og 2026, og derfor håber Bigum, at kommunerne vil bruge tiden til at regne på, hvilke byggerier der vil give bedre styring.

"Lige nu håber jeg, at kommunerne vil bruge den bedre tid til forberedelse før næste ansøgningsrunde, til virkelig at regne på, hvilke byggerier, der kan medvirke til en bedre styring. For eksempel om nogle af de eksisterende dyre enkeltmandstilbud kan afløses af tværkommunale byggerier, som både er billigere i drift og giver bedre livskvalitet for beboerne."

Etableringen af lånepuljen var et af forslagene fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen.

Det var et afgørende forslag, da det er botilbudsområdet, der driver udgifterne på det specialiserede socialområde.

Problemet er, at kommunerne står overfor et kronisk underudbud, hvor alle kommuner mangler pladser.

"Kommunerne står stort set alle sammen i den situation, at de mangler pladser. Det er aldrig sundt for priserne, når der er et kronisk underudbud på et marked," har Tranæs tidligere udtalt til NB-Social.