- Foto: Emil Andresen (Kansas City Facebook)

Politikere vil lukke kendt spillested i Odense

Udgivet: 24/10/2023

Del artiklen:

Et politisk flertal er klar til at lukke spillestedet Kansas City i Odense, og dermed står 300 musikere snart uden øvelokaler.

Det skriver TV2 FYN.

En dagsorden til næste møde i By- og Kulturudvalget viser, at Kansas City endnu en gang har brug for millioner af kroner for at kunne fortsætte.

"Vi skal lukke for pengene nu. Det er på tide, at slå en streg i sandet, og komme videre med nogle nye øvelokaler et andet sted," siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K) til TV2 FYN.

Sagen om Kansas City startede i maj 2023, da det kom frem, at foreningens indberetninger til Odense Kommune over medlemmerne og medlemmernes alder var forkerte.

Spillestedet havde oplyst, at 80-90 procent af medlemmerne var under 30 år, men virkeligheden var, at det nærmere var 10-20 procent, der var under 30 år.

Da medlemmer under 30 år udløser mere i tilskud fra folkeoplysningsmidlerne, havde Kansas City fået udbetalt 1,5 millioner kroner for meget i støtte.

By- og Kulturforvaltningen har nu sat gang i en advokatundersøgelse for at finde ud af, hvordan fejlen med falske oplysninger til kommunen kunne ske og holder møde om, hvorvidt spillestedet anbefales lukket er 25. oktober.

nannakk

Sidst opdateret: 23/10/2023 - 14:52

Emner: Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]