Indtil videre har en optælling af kommunernes anmeldelser om datalæk i år passeret 2.000, og stort set ingen kommuner kan sige sig fri for fejlagtigt at have lækket oplysninger om borgerne.

Det viser en oversigt fra Datatilsynet, som DR har fået aktindsigt i. Det kan være følsomme oplysninger som eksempelvis helbred, økonomiske forhold eller afsløring af hemmelige adresser og CPR-numre.

Og det er alle sammen alvorlige fejl. Det siger Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

"Det er enormt ubehageligt, hvis andre får adgang til information om for eksempel sygdom eller økonomi. Men der er også en risiko for, at cyberkriminelle kan misbruge den information," siger professoren til DR.

Jens Myrup Pedersen understreger, at ansvaret ligger hos kommunerne. I Randers Kommune anmelder man hellere én gang for meget end én gang for lidt, lyder det herfra. Kommunen har haft over 40 læk gennem året, og det ærgrer informationssikkerhedskonsulent Carsten Povlsen, der ikke nøjagtigt kan sige, hvorfor datalæk sker så hyppigt:

"Det er typisk det, vi kalder menneskelige fejl. Klassikeren er, at man har lidt for travlt, og så kommer man til at sende noget til en forkert modtager," siger han til DR.

Carsten Povlsen tilføjer, at der hele tiden bliver arbejdet på at nedbringe antallet af brud gennem bl.a. forbedrede it-systemer og undervisning i cybersikkerhed.