Københavns Kommunes ældre borgere bliver i en analyse delt op efter, hvor sunde de er, og hvilken belastningsgrad de har i forhold til sundhedsvæsnet.

Det skal hjælpe til at målrette ressourcer og forebyggelsesindsatser til de borgere, der har mest brug for hjælp.

Det skriver Berlingske.

I analysen har Københavns Kommune hentet data for samtlige 54.297 borgere i aldersgruppen 65 til 79 år.

De inddeles i fire klynger efter deres sygdomsbelastning.

I to af klyngerne er der tale om tilsammen 32.178 borgere på samfundets solside, der vurderes at udgøre en "lav belastning", og som stort set ikke er plaget af sygdom eller har behov for pleje.

Typisk har de en mellemlang eller lang videregående uddannelse og har børn og en samboende partner. Og så er de i øvrigt overrepræsenteret i bydele som Østerbro og Indre By.

5148 borgere vurderes til at udgøre en "høj belastning", skriver Berlingske.

I Lungeforeningen, der repræsenterer lungesyge danskere, giver kommunens nye strategi anledning til panderynker.

For mens der principielt ikke er noget forkert i at ville give mere målrettede tilbud, risikerer man, at der kan blive tale om direkte eller indirekte tvang.

Det siger foreningens formand, Torben Mogensen, til Berlingske.

- Vi kan ikke have et samfund, hvor man prøver at presse en sundhedssatsning igennem ved at ensrette os alle sammen, siger han videre.

Folkesundhedschef i Københavns Kommune Katrine Schjønning forsvarer tiltaget. Det handler ikke om at pege nogle borgere ud, lyder det.

Det handler i stedet om at se mønstre blandt grupper af borgere. Ud fra det får man mulighed for at "prioritere og differentiere vores indsatser for at understøtte de københavnere, der har brug for en hjælpende hånd", siger Katrine Schjønning til Berlingske.

Analysen af de lidt over 50.000 ældre i Københavns Kommune har blandt andet gjort brug af oplysninger om tidligere indlæggelser, tandlægebesøg og diagnoser.

Informationer om de ældres uddannelsesbaggrund og tilknytning til arbejdsmarkedet indgår også.

Analysen viser, at de personer, der udgør en høj belastning, ofte bor alene og ikke har børn.

De har ofte været på førtidspension eller været ledige, forud for at de gik på pension. Og så bor de fortrinsvis i bydele som Nørrebro, Bispebjerg og Kongens Enghave.

jornns/ritzau/