
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye holder pressemøde om regeringens nye folkeskoleudspil i et fysiklokale på Mosedeskolen i Greve. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Fagforeninger og erhvervslivet roser 'markant retningsskifte' for folkeskolen
Regeringen varsler ændringer af folkeskolen, der skal sikre langt mere praktisk og kreativ læring for eleverne. Udspillet møder ros, og SMVdanmark og 3F ønsker, at mulighederne bliver bredt ud til mange elever gennem kvalificeret vejledning. BUPL minder om, at kortere skoledage kræver en styrkelse af SFO’er og fritidsklubber.
Udgivet: 12/10/2023
Regeringen præsenterede onsdag sit udspil til en reform af folkeskolen. Her skal praktiske fag fylde langt mere, så flere elever vælger erhvervsuddannelserne efter folkeskolen.
Blandt andet ønsker regeringen, at elever i 8. og 9. klasse skal kunne skifte undervisningen i folkeskolens fag ud med undervisning i fag på en erhvervsskole eller ”juniormesterlære” i en virksomhed op til to dage om ugen.
To ligeværdige spor
I SMVdanmark, der repræsenterer de små og mellemstore virksomheder, vækker regeringens udspil begejstring.
"Regeringens reform er et markant retningsskifte. I dag er folkeskolen en motorvej til gymnasiet. Mange unge kommer med en interesse og nysgerrighed for en praktisk uddannelse, men bliver trukket i en boglig retning i løbet af folkeskolen," siger administrerende direktør Jakob Brandt i en pressemeddelelse.
Ifølge Jakob Brandt vil det gavne alle elever, hvis der kommer en balance mellem det praktiske og teoretiske i folkeskolen. Det praktiske spor må, ifølge SMVdanmark, ikke kun blive et tilbud til dem, der ikke kan leve op til folkeskolens krav, men målet skal være, at det boglige spor og det mere praksisorienterede spor bliver ligeværdige.
Flere deler begejstring
Fagforeningen 3F roser også regeringens folkeskoleudspil om mere praktik og hands-on erfaring.
"Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling,” siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, i en meddelelse.
Han håber på, at kommunerne og skolerne samtidig vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så eleverne på en overskuelig måde får øjnene op for mulighederne som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.
Fritidsområdet må ikke kompensere
Folkeskoleændringerne byder også på kortere skoledage og dermed "en mere børnevenlig skoledag", som pædagogernes fagforening BUPL udtrykker det. BUPL gør dog opmærksom på, at kortere skoledage vil øge udgifterne for de danske SFO’er, fritidshjem og klubber.
"Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke," siger formand for BUPL, Elisa Rimpler, og fortsætter:
"Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter".
Udover kortere skoledage og mere praktik i folkeskolen vil regeringen samtidig indføre flere valgfagstimer - og fag som 'teknologi' og 'uddannelse og job' skal på skoleskemaet.
Elever, som vælger juniormesterlære, vil få en særskilt afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsuddannelser, men ikke de gymnasiale uddannelser.
FAKTA: Udvalgte punkter i regeringens udspil
- Juniormesterlære i udskolingen
- Investering i bedre faglokaler
- Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
- Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
- Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
- Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
- Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket
- Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
- Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
- Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
- Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
- Afskaffelse af minimumstimetal i historie
- Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
- Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
- Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet
Sidst opdateret: 12/10/2023 - 12:46











































