I næste uge præsenterer regeringen sit oplæg til "en ny folkeskole", der skal frigøres fra størstedelen af de mål, som lærerne i dag skal forholde sig til. Her vil regeringen foreslå, at ni ud af ti bindende og vejledende mål i folkeskolen skal fjernes.

Det annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Folketingets åbning.

"Det svarer til, at vi dropper mere end 3.800 bindende og vejledende mål. Vi skal sætte folkeskolen fri," sagde Mette Frederiksen fra talerstolen.

Hun vendte i talen flere gange tilbage til ét bestemt tal: 1.081. Det er antallet af bindende mål.

"Og som om det ikke var nok med 1081 bindende mål, ja, så er der oveni de 3170 såkaldte vejledende mål", sagde statsministeren, der læste et af de 250 mål, som ifølge Mette Frederiksen er opstillet for idrætsundervisningen, højt:

" ’Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv’. Helt ærligt. Er det fordi, der her i salen måske er en overrepræsentation af os, som blev valgt sidst, når der skulle spilles fodbold? At vi i stedet har proppet teori og alt for abstrakte begreber ind i idrætstimerne? Selvfølgelig skal der være læring også i idræt. Men nogle gange kan det altså også bare handle om at spille høvdingebold," sagde Mette Frederiksen.

Regeringen lægger desuden op til at prioritere mere praktisk indhold i fagene. Mette Frederiksen nævnte en form for "mesterlære" med virksomhedsbesøg 1-2 dage om ugen som en mulighed, der kan tilbydes skoletrætte elever for at styrke deres selvtillid og give dem tro på fremtiden.

Intensiv undervisning på små hold

Inden skoletræthed melder sig hos teenagere, skal der på skolernes gøres en ekstra indsats for at sikre, at flere elever tilegner sig de mest grundlæggende egenskaber i matematik og dansk.

"Derfor foreslår regeringen også, at de elever, der er mest udfordrede i dansk og matematik, kan få intensiv undervisning på små hold. For det her handler ikke om, at nogle bare skal droppe bøgerne og kun bruge deres hænder. At nogle er praktiske, mens andre er kloge. Det er forkert. Det er falskt. Det handler om noget så banalt som, at vi lærer forskelligt," sagde Mette Frederiksen.

Hun lod forstå, at intensiv undervisning på små hold skal være rettet mod yngre elever.

"I virkeligheden ved lærerne jo godt langt tidligere, hvilke børn der har svært ved at knække læsekoden. Det skal ikke først være i udskolingen, at det bliver opdaget."

Fristende at afskaffe Aula

Flere gange i talen nævnte statsministeren platformen Aula, som bruges til kommunikation mellem lærere og forældre. Uden at komme med et endegyldigt svar åbnede hun en diskussion af, om Aula bør afskaffes.

"Jeg har stadig til gode at møde forældre, der sådan er rigtig glade for Aula. Derfor er det også fristende bare at afskaffe Aula", sagde statsministeren.

Hun slog et slag for, at forældre holder sig på lidt længere afstand af lærernes arbejde i klasselokalerne.

"Selvfølgelig skal man reagere, hvis man opdager, at noget er helt grelt - hvis ens barn mistrives. Men vi må ikke, i misforstået omsorg, fratage læreren rollen som den voksne, der bestemmer i klassen. Og vi må ikke løse alle problemer for vores børn. For så får de altså et chok, når de bliver voksne og møder verden", sagde Frederiksen, der med det bebudede regeringsudspil har til hensigt "at komme hele vejen rundt", som hun udtrykte det.

"Måske lytte lidt mere til eleverne selv. Inddrage dem. Og i stedet for at styre skolen ned i mindste detalje, så skal vi turde at give klasseværelset tilbage til den lærer, der rent faktisk er uddannet til det".