
- Foto: Ritzau
Danske museer tiltrækker igen mange udenlandske gæster
Udgivet: 27/09/2023
De udenlandske turister er begyndt at vende tilbage til de danske museer efter covid-19. Det viser årsrapporten for den nationale brugerundersøgelse 2022, som Slots- og Kulturstyrelsen netop har offentliggjort.
I 2022 var 19 procent af gæsterne på de danske museer udenlandske, hvorimod det i 2019 lå på 24 procent. Tallet er i dag fortsat lidt lavere end i 2019, men det begynder at gå i den rigtige retning.
"Det er dejligt at se, at brugere igen strømmer til museerne. Museerne er en central kulturinstitution i vores samfund, og overordnet set er der tilfredshed fra museernes besøgende," siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i en pressemeddelelse.
Siden 2009, hvor den årlige brugerundersøgelse første gang blev gennemført, er museernes samlede besøgstal vokset markant. Der er dog uden, at der ses store udsving i udviklinger i brugersammensætningen eller brugernes adfærd.
Samlet set vurderes museumsoplevelserne i Danmark til 8,7 på en skala fra 1 til 10, og 71 procent af de besøgende vil anbefale museet til andre. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt vurderer de museerne, og desto større er deres lyst til at anbefale museet til andre.
Undersøgelsen er basseret på besvarelser fra over 53.000 besøgende.
nannakk
Sidst opdateret: 26/09/2023 - 12:04
Emner: Kultur













































