"De samlede udgifter til socialområdet har været stigende fra 53,1 mia. kr. i 2018 til 57,8 mia. kr. i 2022."

Det fastslår den nu lidt mere forsigtige finansminister Nicolai Wammen (S) i et nyt svar til Folketinget, hvor han ikke længere kobler udgiftsstigningerne på det specialiserede socialområde med kommunernes besparelser på almenområdet. Det skriver NB-Social.

Hele svaret er klinisk renset for udsagn, der kan tolkes som, at finansministeren giver borgere med handicap skylden for besparelserne.

Den nye retorik skal ses i sammenhæng med den shitstorm, finansministeren kom i, da han præsenterede regeringens finanslovsudspil.

Det fik nemlig Det Radikale Venstres Lotte Rod til at spørge: Hvad mener ministeren med, at besparelserne i kommunerne skyldes "store udgifter forbundet med det specialiserede sociale område"?

Men den kobling laver Wammen ikke længere. Til gengæld understreger han i det nye svar, at det specialiserede socialområde er en afgørende del af velfærdssamfundet.

Han fastslår dog stadig, at udgifterne på området er steget. Det skyldes særligt udgifterne på botilbudsområdet.

"Samtidig konstateres, at udgiftsvæksten er størst på botilbudsområdet, og at væksten ikke overordnet kan forklares af en tilsvarende stigning i antallet af modtagere af botilbud i perioden fra 2018 til 2021."

Af den årsag etablerede regeringen og KL den lånepulje, som kommunerne skal bruge til at udvide deres botilbudskapacitet.

Der er afsat 1,5 milliarder fra 2024 til 2026.

"Det skal bidrage til at sikre en mere rimelig prissætning af botilbud og en tilgængelighed af boliger på det specialiserede socialområde, som imødekommer udsatte borgeres behov."