
- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Royal Run: Borgmester finder gerne en million kroner
Udgivet: 08/09/2023
Royal Run har netop afsløret, at Brønderslev Kommune bliver en af værtsbyerne, når arrangementet løber af stablen i 2024. Det betyder, at kommunen nu skal i gang med at finde sponsorater.
Det skriver TV2 Nord.
"Der er ikke andet end godt at sige om det her".
Sådan lyder det fra en begejstret Brønderslev-borgmester, Mikael Klitgaard (V), til TV2 Nord.
Aalborg har tidligere været den eneste nordjyske by, der har fået lov til at repræsentere regionen, men nu rykker Royal Run endnu længere nord på.
Brønderslev Kommune regner med, at arrangementet vil koste 1 million kroner. Et beløb borgmesteren mener er det hele værd."Vi får alle vores borgere og foreninger til at hjælpe til på forskellig vis, og så får vi en folkefest af dimensioner," siger Mikael Klitgaard (V) til TV2 Nord.
Borgmesteren understreger, at penge ikke skal tages fra skatteborgerne, men fra virksomheder, der vil sponsorere begivenheden.
nannakk
Sidst opdateret: 08/09/2023 - 09:57
Emner: Kultur













































