§ 16-puljen skal ses som et supplement til det generelle tilskuds- og udligningssystem, som ikke nødvendigvis kan opfange alle særlige lokale forhold eller mere akut opståede udfordringer for nogle kommuner.

§ 16-puljen skal ses som et supplement til det generelle tilskuds- og udligningssystem, som ikke nødvendigvis kan opfange alle særlige lokale forhold eller mere akut opståede udfordringer for nogle kommuner. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (Arkiv)

20 kommuner får del i særtilskud på 734 millioner kroner

37 kommuner har søgt om tilskud for 2024, hvoraf 20 tildeles tilskud for i alt 733,5 millioner kroner.

Udgivet: 30/08/2023

Del artiklen:

Landets kommuner har haft mulighed for at søge om et ekstra økonomisk tilskud til budgettet for 2024.

37 kommuner har søgt. 20 af dem tildeles tilskud for i alt 733,5 millioner kroner.

Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er i år forhøjet med 350 millioner kroner.

Forhøjelsen blev aftalt med Kommunernes Landsforening (KL) i forårets aftale om kommunernes økonomi for 2024.

Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg anerkender, at nogle kommuner står over for ekstraordinært store udfordringer for at få næste års budget til at hænge sammen. Og med forhøjelsen af særtilskudspuljen i år er det samtidig muligt at tildele de mest udsatte kommuner et tilskud, der kan mærkes, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

En del af puljen er i forvejen fordelt til fire kommuner i et udviklingssamarbejde. Også disse kommuner har haft mulighed for at søge om del i de ekstra penge i puljen.

Det drejer sig om Lolland, Læsø, Langeland og Mors.

De tre overordnede kriterier for fordelingen af særtilskud for 2024 er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.

/ritzau/

Sidst opdateret: 31/08/2023 - 08:23

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]