
- Foto: Ringsted Kommune
Kunstprojekt overskrider budget med 22 millioner kroner
Udgivet: 29/08/2023
Et udsmykningsprojekt i Ringsted Sportscenter til 600.000 kroner er gået næsten 22 millioner kroner over budget, og det vækker debat.
Det skriver Sn.dk.
Ifølge Henrik Kjær (EL) skal der altid sættes penge af til kunst, hvorimod Claus Bedemann (NB) mener, at kunst må vente, hvis ikke man har råd.
De to byrådsmedlemmer har udtalt sig i forbindelse med Ringsted Sportscenters nye rambla, der grundet projekteringssvigt, prisstigninger og en konkursramt entreprenør endte med at koste 58 millioner kroner – eller 21,7 millioner kroner mere end planlagt.
"Jeg synes, det er skandaløst, at man har valgt at prioritere kunsten, når pengene nok godt kunne have været brugt på andet," siger Claus Bedemann til Sn.dk.
Henrik Kjær forholder sig helt anderledes til sagen.
"Det skal stå i mange år og være til glæde for rigtig mange mennesker, så på den lange bane tror jeg virkelig på, at kunsten giver mening," siger byrådsmedlemmet til Sn.dk.
nannakkSidst opdateret: 28/08/2023 - 11:56
Emner: Kultur













































