
- Foto: Fredericia Musicalteater Facebook
Milliardær giver kæmpeforestillinger tilbage til musicalteater
Udgivet: 24/08/2023
Et nyt produktionsselskab, Aha Creations, som blandt andre en lokal milliardær står bag ved og Fredericia Musicalteater vil præsentere en årlig million-forestilling i Prinsessegade i Fredericia.
Det skriver Fredericia Dagblad.
Anders Østergaard er en af produktionsselskabets ophavsmænd, og han vil via underskudsgarantier sikre kæmpeproduktioner til Fredericia Musicalteater. Forestillinger som 'Aladdin' og 'Klokkeren fra Notre Dame' teateret bragte i deres storhedstid, inden deres konkurs i marts 2020.
Borgmester i Fredericia, Steen Wrist (S) er meget begejstret for det nye musicalsamarbejde.
"Anders Østergaards engagement i Fredericia er kæmpemæssigt og særdeles prisværdigt. At nyde opbakning som denne, må være ethvert teaters drøm," siger Steen Wrist til Fredericia Dagblad.
Tanken er, at Fredericia Musicalteater præsenterer både helt nyudviklede musicals og internationale topmusicals fra udlandet. Første forestilling bliver i efteråret 2024, men parterne vil endnu ikke afsløre, hvilken det bliver.
nannakk
Sidst opdateret: 24/08/2023 - 10:11
Emner: Kultur













































