Blandt de omtrent 108.750, der i dag er visiteret til fleksjob, er godt 13.650 – eller cirka 13 procent – ikke i arbejde.

Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har analyseret. En del er dog sygemeldte, som det ikke er muligt at opgøre, hvorfor tallet reelt set er lavere. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Ser man nærmere på, hvordan tallene fordeler sig rundt omkring i landets kommuner, er der imidlertid meget store forskelle på, hvor mange ledige fleksjobbere, den enkelte kommune har – også imellem kommuner som minder utrolig meget om hinanden.

For eksempel er 15 procent af fleksjobberne ledige i Haderslev, mens tallet i nabokommunen Aabenraa kun er på 8 procent. Og i Struer er der 5 procent ledige fleksjobbere, mens nabokommunen Holstebro har 15 procent ledige fleksjobbere og dermed tre gange flere.

"En række kommuner bør derfor kunne gøre mere for at ledige fleksjobbere kommer i arbejde. Det må og skal ikke være postnummeret, der afgør, om du kommer i beskæftigelse eller ej," siger Erik E. Simonsen, der er vicedirektør for arbejdskraft og beskæftigelse i DA.

"Tallene viser med al tydelighed, at der er et potentiale, som ikke bliver udnyttet," tilføjer han.

Blandt de kommuner med flest ledige fleksjobbere ligger København, Fredensborg, Halsnæs, Ringsted og Frederikssund, hvor ledighedsprocenten er 16-18 procent.

Omvendt har kommunerne Samsø, Bornholm, Struer, Favrskov og Mariagerfjord den laveste ledighedsprocent, hvor andelen af ledige fleksjobbere er 3-6 procent.

"Særligt i den nuværende situation, hvor virksomheder har stor mangel på medarbejdere, bør kommunerne have fokus på, at så mange fleksjobbere som muligt kommer i beskæftigelse. Gerne i så mange timer som muligt og ikke i de såkaldte minifleksjob på ganske få timer, som afhjælper manglen på medarbejdere meget lidt," siger Erik E. Simonsen.

Artiklen fortsætter under kortet.

De seneste 10 år er antallet af fleksjobbere næsten fordoblet fra godt 52.000 til 95.700 i dag, viser tal fra STAR, som NB-Beskæftigelse har gennemgået.

Udviklingen betegnes af Thomas Bredgaard, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, som en succeshistorie.

Erik E. Simonsen er ikke helt enig. Han hæfter sig ved, at mange af de personer, som er kommet i fleksjob de senere år, arbejder relativt få timer, som de supplerer med offentlig støtte.

"Jeg mener ikke, at det er en succes, at flest muligt kommer i fleksjob. I dag er der væsentlig flere modtagere af fleksjob, som er varigt modtagere af offentlig støtte på grund af helbredsudfordringer. Rigtig mange af de mennesker, som er kommet på fleksjob de senere år, arbejder meget få timer. Derfor har vi på en eller anden måde fået lavet en parallel førtidspensionsordning med fleksjob, for de mennesker, som kun arbejder 2-4 timer ugentligt," siger Erik E. Simonsen.

Han peger på, at for mange modtagere af fleksjob, er der ikke noget incitament for at øge timeantallet, fordi man bliver beskattet voldsomt, hvis man går op i tid.

"Det mener jeg, er et stort problem, som man politisk bør fokusere på," siger Erik E. Simonsen.

For et år siden indkaldte daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til en kritisk gennemgang af reformen for fleksjob, men siden er der som bekendt kommet en ny regering til.

NB-Beskæftigelse har derfor spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), om det fortsat er planen.

”Vi har nedsat en ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats. Det har vi gjort, fordi vi mener, der skal ske en grundlæggende ændring i beskæftigelsesindsatsen. I den sammenhæng er der også fokus på de vilkår og regler, der gælder for borgere med begrænsninger i arbejdsevnen. Regeringen afventer resultaterne af ekspertgruppens arbejde, før vi tager stilling til, hvordan vi skal tilrettelægge fremtidens beskæftigelsessystem,” skriver hun i en mail til NB-Beskæftigelse.